
HEDENSTED / ASSENS: Flere personer i Hedensted og Assens kommuner skulle i dag og i morgen, lørdag, være blevet danske statsborgere ved Grundlovsceremoni, som indebærer et håndtryk med en kommunal repræsentant. De bliver nu udskudt efter Sundhedsstyrelsens anbefaling om ikke at give hånd til andre personer.
I Hedensted udskydes den på på ubestemt tid, skriver TV Syd.
- Det er rigtig øv, specielt for ansøgere, som ikke bliver danske statsborgere i morgen, siger Kasper Glyngø (S), Hedensteds borgmester, til tv-kanalen.
Også i Assens skulle 13 personer i eftermiddag være blevet danske statsborgere, men det må vente. Ifølge Fyens Stiftstidende har kommunen haft travl med at ringe rundt, for at fortælle, at de ikke behøver at møde op til ceremonien.
- Vi er underlagt love, regler og styrelser, og hvis de anbefaler, at vi ikke gennemfører det, så er det dét, vi forholder os til. Det kan jeg synes mange ting om, men jeg respekterer det, og jeg kan godt se, at hvis et samfund skal hindre smittespredning, så skal der sættes nogle ting ind. Det er der nogle styrelser og eksperter, der er rigtig gode til at finde ud af, hvordan man gør, og så følger vi selvfølgelig de anbefalinger, siger Assens' borgmester Søren Steen Andersen (V) til Fyens Stiftstidende.
Hedensteds borgmester ved ikke, hvornår kommunen kan arrangere en ny Grundlovsceremoni, men man vil følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Den næste planlagte ceremoni i Hedensted ligger i september.
Ifølge Ritzau fik man i Ringsted at vide af Udlændinge- og Integrationsministeriet, at dagens ceremoni skulle aflyses. Det fortæller borgmester Henrik Hvidesten (V) til Politiken.
ibs
Opdateret 14.18 med information om, at også Ringsted aflyser ceremonien.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.