I 2021 og 2022 vil kommunerne kun komme under skærpet tilsyn, hvis der ikke leves op til målet i beskæftigelsesindsatsen om fire samtaler inden for det seneste år. Corona har ført til begrænsninger i blandt andet virksomhedsrettede tilbud til langtidsledige, og dermed kan kommunerne ikke komme under skærpet tilsyn, hvis der ikke leves op til målet om tilbud til langtidsledige. Det skriver Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet.
De skærpede tilsyn baseres på den årlige opgørelse af kommunernes resultater og beskæftigelsesindsats. Indsatsen i 2021 er allerede påvirket, da coronarestriktionerne har givet dårligere forudsætninger for indsatserne med fx at opfylde målet for virksomhedspraktikker. Kommunerne har dog haft mulighed for at holde digitale samtaler.
På trods af ændringerne vil Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering stadig følge med i, om borgerne modtager en indsats, og der vil kunne laves en indsats med en task force i kommuner, der ligger langt under målene. Samtidig vil der blive offentliggjort og opdateret målinger, så der kan følges med i resultater og indsater. Det vil kunne ses på jobindsats.dk.
mh
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.