- Den flotte placering er en vigtig anerkendelse af den danske indsats. Borgere og virksomheder skal nemt og uhindret kunne kommunikere digitalt med det offentlige, siger videnskabsminister Helge Sander.
Undersøgelsen ”UN E-Government Survey 2008" vurderer, hvor gode de enkelte lande er til gennem digital forvaltning at skabe værdi for borgere, virksomheder og myndigheder. Eksempelvis gennem selvbetjeningsløsninger på nettet, bedre adgang til relevant information og forbedret dialog mellem det offentlige og borgere og virksomheder.
- Den danske portal borger.dk fremhæves i undersøgelsen som verdens bedste portal for offentlig service. Og alle i den offentlige sektor bør glæde sig over de positive resultater i undersøgelsen, det er jo oftest kun de digitale forhindringer og besværligheder, som får plads i den offentlige debat, siger Helge Sander.
- Men vi skal naturligvis bruge undersøgelsen som afsæt for en fornyet, stærk indsats for at udnytte de digitale muligheder endnu bedre. Ikke mindst i den nye regionale og kommunale struktur, hvor om- og sammenlægninger naturligt har haft fokus i en periode.
Danmark har også det seneste år scoret højt i flere internationale it-undersøgelser og er kåret til verdens bedste it-nation af det uafhængige og anerkendte institut World Economic Forum og- The Economist Intelligence Unit i samarbejde med IBM.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.