Undersøgelsen fra UNI-C er behæftet med så mange fejl, at tallene er uanvendelige som dokumentation for noget som helst, skriver DLF i en pressemeddelelse.
Udsvingene fra skole til skole er helt urealistiske, og UNI-C har måttet se bort fra mange indberetninger, fordi de ikke gav mening. F.eks. har Aabenraa Kommune haft en række indberetninger, som ikke giver mening.
Skolechef i Aabenraa Kommune, Christian Dahl, måtte selv i gang med at indsamle nye tal fra skolerne, da det gik op for ham, at der var tydelige fejl i statistikken fra UNI-C, fortæller Danmarks Lærerforening.
- Da jeg kunne konstatere, at vi havde skoler, der var registreret med undervisningsprocent på 73, kunne jeg jo godt se, at der var noget galt. Det duer ikke. Procenten skal ligge mellem et par og 30 op til 40. Jeg tog fat i skolerne og bad dem forholde sig til tallene, og efterfølgende fik vi dem rettet, siger Christian Dahl.
- I år har vi nogle skoler, der reelt nærmer sig 41 procent. Det er fordi, de er nødt til at skære ned. Så fastholder de kerneopgaven, undervisning, og får derfor en højere undervisningsprocent end normalt, siger skolechefen.
Håber UNI-C selv er klar over fejlene
- Enten er der fejl i samtlige tal, eller også må der være gået noget galt hos UNI-C. Jeg håber, UNI-C selv er klar over det, for vi er formentlig ikke den eneste kommune, hvor tallene ikke passer", siger Christian Dahl.
En lærer i den danske folkeskole har 25,2 undervisningstimer om ugen med mindre hun bliver pålagt andre ting som f.eks. læsevejledning. Hertil kommer så de opgaver, der knytter sig til undervisningen, f.eks. forberedelse. Det siger sig selv, at en lærer ikke kan undervise mere end 25 timer om ugen med den tid, der derudover skal bruges på forberedelse, forældresamarbejde osv, mener DLF.
Hvis man som lærer bliver bedt om at løse andre opgaver end undervisning, så falder den tid, man har til at undervise. Det kan f.eks. være opgaver som læsevejleder, som regeringen vil uddanne 900 flere af. Danmarks Lærerforening bakker op om forslaget om flere læsevejledere. Læsevejledere skaber bedre resultater af undervisningen men nedsætter lærernes gennemsnitlige undervisningstimetal.
Ulige fordelte opgaver
- Jo flere kræfter en skole bruger på pædagogisk udvikling og nytænkning, jo lavere et undervisningstimetal vil skolens lærere alt andet lige have. Derfor er det helt misvisende, når f.eks. undervisningsministeren taler om 'gode' og 'dårlige' skoler med udgangspunkt i det gennemsnitlige undervisningstimetal. Hun burde tage udgangspunkt i undervisningens kvalitet i stedet for, siger Gordon Ørskov Madsen, formand for overenskomstudvalget i Danmarks Lærerforening og tilføjer:
- Man må spekulere på om ministerens topprioritet er en god folkeskole eller en billig folkeskole.
- En anden opgave, som fylder meget i lærernes hverdag, er indsatsen i forhold til socialt udsatte børn. Der stilles med god ret høje forventninger til skolernes og lærernes ansvar i forhold til de elever, som har særlige problemer - f.eks. i samarbejdet med forældre eller sociale myndigheder.
- Den slags opgaver er meget ulige fordelt fra den ene skole til den anden - men det er klart et ansvar, skolen skal tage på sig. Også den opgave skaber bedre resultater af undervisningen men vil sænke det gennemsnitlige undervisningstimetal, siger Gordon Ørskov Madsen.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
