dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Danskerne er klar til selvbetjening

En meget stor del af danskerne er positive over for digital kommunikation med det offentlige
26. OKT 2005 14.21
Det viser en ny undersøgelse fra Den Digitale Taskforce. De adspurgte i undersøgelsen er: 30 til 60 år, har en erhvervsuddannelse eller minimum en kort videregående uddannelse, har en husstandsindkomst på over 300.000 kr. om året og bruger internettet flere gange om uge.
Disse karakteristika gælder for næsten 50 procent af Danmarks befolkning.

Hele 81 procent af de adspurgte mener, at indførslen af digitale services vil gøre det offentlige mere effektivt. Lige så mange er parate til at anskaffe en digital signatur.

86 procent er trygge ved sikkerheden, 87 procent er tilfredse med brugbarheden af de offentlige e-services, 88 procent finder det er tidsbesparende at kommunikere digitalt og hele 91 procent forventer at benytte de digitale services mere i fremtiden.
Mindst tilfredshed er der med den offentlige sektors indsats for at anvende teknologiens muligheder. Her er det kun 66 procent, der mener at den offentlige sektor gør nok.

Ansatte savner borgerkontakten
Kun en begrænset del af de offentligt ansatte er ifølge undersøgelsen imod digital forvaltning, fordi de frygter, at deres job bliver sparet væk eller ændret: 12 procent af de adspurgte deler denne nervøsitet, mens 85 procent enten slet ikke er nervøse eller kun i lille grad. De sidste 3 procent svarer ?ved ikke? til spørgsmålet.

70 procent mener, at de får mere tid til det væsentlige eller at det bliver nemmere for dem at betjene borgerne.
Det område, hvor de offentligt ansatte er mest skeptiske over for digital selvbetjening, er med hensyn til tabet af den personlige kontakt med borgerne. 41 procent af de adspurgte er helt eller delvist enige i, at de savner den personlige kontakt med borgerne. Alligevel er endnu flere, 48 procent, overvejende uenige i udsagnet.
/mel


Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/danskerne-er-klar-til-selvbetjening

GDPR