AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens
Beredskabsminister Torsten Schack Pedersen (V) præsenterer akutpakken sammen med indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V), klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) og miljøminister Magnus Heunicke (S).
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

De kommunale beredskabsindsatser får 220 mio. kr.

Regeringen har afsat 1,2 mia. kr. til beredskabsakutpakke. Opdateres
20. FEB 2026 11.15

Regeringen afsætter 1,2 mia. kr. i 2026 til en akutpakke på beredskabsområdet. Akutpakken udmøntes, med henblik på at staten, kommunerne og regionerne kan gennemføre konkrete tiltag, der på kort sigt kan styrke evnen til at modstå, begrænse samt afhjælpe sårbarheder eller potentielt uønskede hændelser.

Beredskabsminister Torsten Schack Pedersen (V) kalder totalberedskabet en strategisk ramme, hvor vi som samfund sætter samlet ind.

- Totalberedskab betyder, at vi alle skal samarbejde om at øge Danmarks modstandsdygtighed, siger han.

Heriblandt er 220 mio. kr. til "Ekstraordinære kommunale beredskabsindsatser", som bl.a. skal bruges på indkøb af materiel og kapaciteter til de kommunale redningsberedskaber og øvrige beredskabsindsatser i kommuner, herunder nødstrøm. 

Den konkrete udmøntning sker på baggrund af dialog med KL, men beredskabsministeren vil ikke komme nærmere ind på, hvad kommunerne ellers kan bruge midlerne på udover nødstrøm. 

Under pressemødet blev der bl.a. spurgt til, hvorvidt der vil komme minimumskrav til kommunernes beredskab for bl.a. sårbare borgere. 

Beredskabsministeren afviser, at der vil komme krav.

- Når det gælder plejehjem, har vi lavet anbefalinger, som siger, at vi skal kunne sikre borgerne i 72 timer, siger han og tilføjer, at det netop også er derfor, at der er afsat penge til kommunerne, som bl.a. skal bruges på nødstrøm.

Han påpeger ligeledes, at det er afgørende, at alle løfter deres beredskabsmentalitet og nævner både ministerier og kommunerne.

Ministeren tilføjer, at de samlede 1,2 mia. kr. er afsat i indeværende år, og at opgaverne derfor skal være løst i indeværende år.

Udover de 220 mio. kr. til de kommunale beredskaber afsættes også 85 mio. kr. til specialisering af statsligt redningsberedskab, 100 mio. kr. til robustgørelse af energisektoren, 80 mio. kr. til nyt vandberedskab mv., 110 mio. kr. til beredskabsindsatser på teleområdet, 295 mio. kr. til robustgørelse af sundhedsområdet, 100 mio. kr. til styrkelse af beredskab på transportområdet, 30 mio. kr. til robustgørelse af DR’s udsendelsesvirksomhed og 180 mio. kr. til beredskabsindsatser i Grønland. 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/de-kommunale-beredskabsindsatser-faar-220-mio-kr

GDPR