dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Tove Larsen, KL:
- De skulle bare prøve

- Man kan ikke rubricere mennesker på samme måder som sygdomme, siger KL's socialudvalgsformand, når velfærdsministeren ønsker mere systematisk indsats på socialområdet
29. JUL 2008 13.59
- Da jeg læste Karen Jespersens udspil, skal jeg ærligt indrømme, at min første reaktion var: 'Hvis det er så nemt, så værsågod - overtag bare hele området med de udsatte børn. De skulle bare prøve!'

- Men det ville selvfølgelig være alt for kostbart over for de børn og unge, det handler om.

Den umiddelbare reaktion og tilbagetoget til virkeligheden kommer fra Aabenraa-borgmester Tove Larsen (S), der også er formand for KL's Social- og Sundhedsudvalg.

Over for dknyt afviser hun velfærdsministerens bebudede krav om at ensrette metoderne, når det gælder tvangsfjernelser. Kommunernes vidt forskellige indsats er ikke i orden, og kommunerne bør i langt højere grad lære af hinanden, lyder det fra Holmens Kanal.

- Det handler jo ikke om robotter, men om mennesker. Og Karen Jespersens sammenligning med sundhedsområdet, hvor der er fælles standarder for bestemte behandlinger til bestemte diagnoser, kan man ikke sådan overføre til socialområdet, hvor sagerne er meget tunge og komplekse.

- Det, vi kan gøre, er at lære af hinanden, og det kan vi nok også blive endnu bedre til. Vi arbejder i forvejen med best practice - på konferencer, kurser og i samarbejde kommunerne imellem, hvor vi lærer af hinandens erfaringer.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/de-skulle-bare-proeve

GDPR