"Det er blevet en folkesport at tale grimt om politikere"

Skub, trusler og hadefulde beskeder: Politikere må finde sig i lidt af hvert, har utallige undersøgelser vist. Og det bliver værre og værre, lød det tirsdag eftermiddag under en paneldebat i Folketinget.

- Jeg er vokset op med en stedfar, som var borgmester, så jeg har lært, at man som politiker skal kunne leve med en del. Men det er blevet værre, og der er grænser for, hvad vi skal finde os i, sagde Mette Reissmann (S), som sidder i Folketinget og har orlov fra Borgerrepræsentationen i København.

Langelands borgmester, Tonni Hansen (SF), som selv har prøvet at blive truet på livet, var enig.

- Det er ikke acceptabelt, hvad vi bliver udsat for. Vi skal ikke finde os i det, sagde han.

Folkesport

Regionsrådsmedlem Søren Valgreen Knudsen (S) fra Region Nordjylland kaldte det skræmmende, hvad nogle politikere må ofre for at gøre noget godt for Danmark.

- Det er nærmest blevet en folkesport at tale grimt om politikere. Jeg troede engang, at det var fedt at have magt, men der er godt nok store omkostninger forbundet med det, sagde han og tilføjede, at han ikke selv har haft ubehagelige oplevelser.

- I regionerne sidder vi lidt længere væk fra borgerne og deres hverdag, så jeg er ikke vigtig nok til, at folk gider være sure på mig, sagde han.

Spyttet på

Charlotte Munch (DD), som sidder i Folketinget og indtil nytår også sad i Hvidovres kommunalbestyrelse, undlader ofte at gå i dialog med folk på sociale medier eller blokerer dem, der er hadefulde, fortalte hun. Men hun har også oplevet til fysiske debatmøder, særligt om Mellemøsten, at blive spyttet på og skubbet til, fortalte hun.

- Det gik op for mig, at der var en grund til, at jeg var den eneste borgerlige politiker til debatmøderne. Jeg begyndte at sige det højt: Hvis I skal råbe ad mig eller spytte på mig eller passe mig op, så bliver det kun Trine Pertou Mach (EL) og Karsten Hønge (SF), I kan få til at stille op. Det er ikke for sjov, at mine borgerlige kolleger ikke deltager i den slags debatmøder - det er lige voldsomt hver gang, sagde hun.

Mette Reismann oplevede i sin tid i Borgerrepræsentationen, at især emner som byudvikling og infrastruktur, fx Amager Fælled og Lynetteholmen, kunne få folks blod i kog. Blandt har hun oplevet, at hun måtte eskorteres ud fra et møde.

- Og det var pæne folk i jakkesæt på ydre Østerbro, som jeg følte var ved at gå fysisk på mig. Så det er ikke kun Gaza og flygtningebørn, der kan hidse folk op, sagde hun.

Stinus Lindgreen (R), som både sidder i Folketinget og Region Hovedstaden, er også begyndt at have emner, han ikke ytrer sig om.

- Under corona var der situationer, hvor jeg ikke følte mig tryg, når der dukkede sådan nogle Men in black-typer op. Der er helt klart sket en polarisering bare i de år, jeg har været i politik, sagde han.

Bombefilm på vinduerne

Greve-borgmester, Pernille Beckmann (V), som har været udsat for angreb med både molotovcocktails og sten mod sit hjem og derfor har måttet flytte, nævnte de store konsekvenser chikanen har for politikernes pårørende.

- Jeg har lige fået bombefilm på vinduerne, hvorpå min søn sagde, at nu kan han endelig sove roligt. I morges ringede en stalker igen, og hver gang må jeg selv række ud til politiet og partiet. Jeg kan godt forstå, hvorfor folk stopper i politik. Det skal være anderledes, ellers knækker samfundet over. Vi kan jo starte med at spørge hinanden, hvordan vi egentlig har det, sagde hun.

Tonni Hansen havde behov for at understrege, at det for det meste er en fornøjelse at være lokalpolitiker og færdes i sit lokalområde.

- Men det er bekymrende med de mange trusler, og man får en fornemmelse af, at demokratiet bliver svækket, fordi de afholder nogle fra at gå ind i politik, sagde han.