dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens
Efter flere år med rekrutteringsproblemer blandt sundhedspersonale viser nye tal fremgang i hhv. Region Nordjylland og Sjælland. (Arkivfoto).
Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Det er blevet nemmere at rekruttere sundhedspersonale i Region Sjælland og Nordjylland

Begge regioner oplever en markant stigning i antallet af læger og sygeplejersker efter flere års rekrutteringsproblemer.
29. OKT 2025 11.26

SJÆLLAND / NORDJYLLAND: Efter flere års rekrutteringsproblemer oplever Region Sjælland nu en markant fremgang i antallet af læger og sygeplejersker. Nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at antallet af læger på regionens sygehuse siden 2019 er steget med over 20 procent og sygeplejersker med over 9 procent. Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) kalder udviklingen "rigtig positiv" og fremhæver, at den vil styrke patientplejen. Det skriver Sjællandske Nyheder

Fremgangen er især tydelig i år, hvor Region Sjælland alene fra januar til juni har fået 323 flere læger og 220 flere sygeplejersker. Ifølge regionsrådsformand Trine Birk Andersen (S) er det resultatet af en målrettet politisk indsats for at gøre regionen mere attraktiv som arbejdsplads. 

Trods fremgangen mangler regionen stadig omkring 100 speciallæger, og flere afdelinger må dække ind på tværs af sygehuse. "Vi har stadig en stor opgave foran os, og en skal vi løse," siger Trine Birk Andersen.

Samme positive udvikling ses i Region Nordjylland. Her viser de seneste tal fra Sundhedsdatastyrelsen tilsvarende, at der er rekordmange læger, der arbejder på regionens sygehuse, skriver TV2 Nord

I 2. kvartal af 2025 var der ansat 2.076 læger på nordjyske sygehuse svarende til en stigning på knap 24 procent siden 2019. Samtidig er antallet af sygehusansatte sygeplejersker steget til 4.241, hvilket er 180 flere end for seks år siden.

- Vi har i flere år set, at Region Nordjylland har haft svært ved at tiltrække tilstrækkeligt med sundhedspersonale på flere sygehuse, der blandt andet har manglet læger og sygeplejersker. Det går ud over patienterne og presser sundhedspersonalet. Derfor er det rigtig positivt, at nye tal viser, at læger og sygeplejersker har fået flere kolleger på sygehusene, udtaler Sophie Løhde (V).

ap 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/det-er-blevet-nemmere-at-rekruttere-sundhedspersonale-i-region-sjaelland-og-nordjylland

GDPR