
I skrivende stund tyder meget på, at kommunerne overskrider aftalen. Men det bliver formentligt ikke med den ene milliard, som Ritzau citerede KL?s næstformand, Anker Boye (S), for onsdag eftermiddag.
- Jeg har talt om en overskridelse på en milliard som et eksempel, siger Anker Boye til dknyt.
Samlede overskridelser på både 200 og 300 mio. kr. er ikke usædvanlige. De betegnes som under bagatelgrænsen. En overskridelse på en milliard kroner er formentligt mere end en bagatel. Det er en overskridelse på ¼ pct. af det samlede offentlige budget eller ½ pct. af det kommunale budget. Om det er lidt eller meget er nok mest et religions-spørgsmål.
Optimisme
Sent onsdag aften tydede meget på, at den samlede kommunale overskridelse af aftalen bliver et stykke mindre end en milliard. Det endelig tal vil blive forelagt borgmestre og de andre medlemmer af KL?s repræsentantskab, når de mødes torsdag til KL?s repræsen-tantskabsmøde på Hotel Scandic i Hvidovre.
Det var onsdag aften ikke muligt at få en kommentar fra KL-formand, Erik Fabrin. Men næstformand Anker Boye siger, at der ikke på forhånd ligger en indstilling fra bestyrelsen til repræsentantskabet.
- Vi vil drøfte den aktuelle situation. Min fornemmelse er, at der mangler noget i, at vi kan overholde aftalen. Men vi har en aftale og KL?s holdning er, at en aftale skal holdes. Aftalen er indgået inden for de rammer, der er lagt af regeringen. Det er altså et flertal i Folketinget, der afgør kommunernes samlede økonomi. I de sidste fire, fem år har de holdt en meget afdæmpet vækst. Og vogtet nidkært over om kommunerne overholdt aftalerne. Men med udgifterne til sammenlægninger, overtagelse af amtslige opgaver, udligningsreform og besparelser, så er det et spørgsmål om regeringen ikke bør lette lidt på låget, så trykket kan komme ud, siger Anker Boye.
På torsdagens møde bliver de ? indtil da ? mest aktuelle tal for en overskridelse af aftalen fremlagt. Herefter kan der ? forenklet sagt ? besluttes et af tre:
1. Konstatere situationen og afvente om regeringen vil/
tør gennemføre reduktioner af bloktilskuddet.
2. Nogle borgmestre vil tage hjem og sige, at de skal bruge lidt mindre for at undgå en kollektiv straf.
3. Konstatere at forudsætningerne for aftalen med regeringen ikke holdt og bede regeringen om lov til at genåbne aftalen. Altså: At der skal forhandles igen.
Borgmestrenes indstilling vil grundlæggende være styret af om en overskridelse på ?for eksempel en milliard? er meget eller lidt. Er glasset halvt fyldt eller halvt tomt?
Det er et spørgsmål om storpolitik. Og grundlæggende en diskussion om hjørnestenene i velfærdsdebatten.
Det er også derfor, at Venstre i den seneste tid er kommet med mange udfald og angreb på kommunerne.
- Jeg synes, at det har været meget voldsomt. Det viser, at vi har en regering, der er presset op i en krog, siger Anker Boye.
Medlemmerne af KL?s repræsentantskab mødes klokken 10.00. Mødet er lukket for pressen. Men dknyt følger diskussionerne fra sidelinien.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.