
Her er kommunernes økonomi blevet debatteret heftigt, og Folketinget er dybt splittet: Mens oppositionen opfordrer til at genåbne de økonomiske forhandlinger, siger Venstres finansordfører Peter Christensen nej.
Både han og ordførere fra K og DF har som argument blandt andet fremhævet, at der står over en halv milliard ubrugte kroner på en lånepulje til kommunernes engangsudgifter i forbindelse med sammenlægningerne.
Så kommunerne har tilsyneladende slet ikke brug for flere penge?
Måske forholder det sig, som kommunalordfører for de radikale Ole Glahn ointerede i dagens debat: At kommunerne ikke ønsker at låne, fordi de dermed sprænger vækstrammen og dermed risikerer at blive skåret i bloktilskuddet næste år.
Eller måske er det, som det plejer at være: At låneansøgningerne vil håbe sig op i Indenrigsministeriet, jo mere vi nærmer os nytår. For puljen løber året ud, og der er stadig fire måneder tilbage at låne i.
Og som chefen for KL?s økonomiske sekretariat Jens Bjørn Christiansen, siger det:
- Historisk set er det meget sjældent, at man har haft en kommunal lånepulje, der ikke er blevet overtegnet.
Det skete også med den aktuelle pulje, som blev nedsat allerede ved sidste års økonomiaftale og dengang lød på en milliard kroner. Den fik ansøgninger for 1,5 milliard, hvilket betød at en del kommuners ønsker ikke blev imødekommet. Faktisk lå der 250 mio. tilbage i puljen pga. ansøgninger, der ikke opfyldte kriterierne.
Puljen blev så forhøjet til 1,5 mia. ved denne sommers økonomiaftale. Det vil sige at der kom en halv milliard kroner oven i.
Men spørgsmålet er, om de foreløbigt ubrugte penge i lånepuljen ligefrem er et tegn på kommunalt overskud og på at regeringen har ramt plet i sin vurdering af, hvor meget kommunalreformen kommer til at koste kommunerne?
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.