Evaluering af velfærdsaftaler:
"Det kan være svært at være lokal leder"

Tirsdag inviterede Folketingets indenrigsudvalg til offentlig høring om velfærdsaftaler.

Under titlen "Kommunernes frisættelse - hvor langt er vi?" evaluerede de deltagende parter bl.a. arbejdet med de syv kommuner, der i 2021-2024 har indgået velfærdsaftaler og dermed fået mulighed for at blive undtaget for statslig regulering og krav om dokumentation på folkeskole-, dagtilbuds- eller ældreområdet.

På baggrund af lovgivningen om velfærdsaftaler blev der i maj og september 2021 indgået specifikke velfærdsaftaler mellem regeringen og de syv forsøgskommuner. På dagtilbudsområdet er der indgået aftaler med kommunerne Helsingør og Rebild, mens aftalerne på folkeskoleområdet omfatter Esbjerg Kommune og Holbæk Kommune. På ældreområdet er der indgået velfærdsaftaler med kommunerne Langeland, Middelfart og Viborg.

Forsøget blev etableret med et ønske om at fritage landets kommuner for statslige regler på helt centrale velfærdsområder. Det skal fjerne bureaukrati og skabe mere nærhed - populært sagt generere flere "varme hænder". 

Forsøg med fleksibiliteten 

Blandt de fire oplægsholdere til den offentlige høring var blandt andre skoleleder på Kildebjergskolen i Holbæk Kommune, Mette Arnt Vadsager.

Lokaliseret i en af de syv forsøgskommuner har hun været omfattet af frisættelsesforsøget.

- Vi har opnået en betydelig frihed fra statslige regler og styring, hvilket har åbnet op for en række muligheder for lokal tilpasning af undervisning og skolens organisering. Det har givet os mulighed for at teste nye, pædagogiske tilgange og metodiske modeller med fokus på at fremme elevernes læring og trivsel, siger Mette Arnt Vadsager.

I samme ombæring fremhæver hun et af de mere markante forsøg på lokal tilpasning, som folkeskolen har indført under frisættelsen.

- Blandt de mest fremtrædende initiativer er vores indførelse af "fleksibel skolestart", som tillader vores elever at starte i børnehaveklassen 1. maj, 1. august eller 1. november. Med fleksibel skolestart er det muligt at tilpasse skolestarten til det enkelte barns modenhed og behov, hvilket har resulteret i en mere harmonisk og tryggere overgang fra børnehave til skole, forklarer hun. 

To kerneudfordringer

Men frisættelsen bringer også udfordringer med sig.

Dem har Ulf Hjelmar, professor MSO ved Vive med ekspertise i bl.a. "forbedring af effektiviteten" og "kommuner og regioner", forsøgt at identificere.

Han har fulgt flere forskellige frisættelsesforsøg gennem de sidste år - senest forsøget med velfærdsaftalerne, som han løbende har evalueret. Og selvom frisættelsen giver både medarbejdere og lokale ledere større frihed til at arbejde efter deres faglighed og skabe løsninger, der giver mening på den enkelte vuggestue, børnehave, skole eller plejehjem, er det altså ikke helt uden udfordringer at blive "sat fri". 

- Der er to steder, hvor det brænder på, siger Ulf Hjelmar og uddyber:

- Den ene ting, vi hører, er, at det kan være svært at være lokal leder under en frisættelse - og det er på tværs af alle velfærdsområder. Man rammesætte over for forvaltningen, hvordan frisættelsen skal oversættes til en konkret virkelighed. Der følger ikke nogen manual med, og det er et stort ansvar, siger han. 

- Det andet led, jeg vil pege på, er medarbejderen til borgerne. Det er medarbejderen, der ved, hvor skoen trykker hos borgeren og medarbejderen, som skal udvikle velfærden. Der er nogle, der skal gribe bolden, og vores erfaring har vist, at der er stor forskel på, i hvor høj grad den bliver grebet.