
HELSINGØR: Det belastede boligområde Nøjsomheden ser ud til at komme på ghettolisten, mens blandt andet boligområdet Vapnagård kan ryge helt ud af af alle ministerielle g-lister. Det fremgår af et svar fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet til Helsingør Kommune.
I maj kunne vi berette, hvordan Helsingør Kommune undrede sig over, at Transport-, Bygnings- og Boligministeriet ikke vil udlevere tal om, hvordan to boligområder, Nøjsomheden og Sydvej, levede op til ghettokriterierne.
Intentionen fra den nordsjællandske kommune var at få ministeriet med på at dele et i kommunens øjne alt for stort boligområde op i mindre enheder for at kunne sætte ind med sociale indsatser der, hvor det er nødvendigt. Og det ser nu ud til at være lykkedes.
Ministeriet ville i første af 'diskretionshensyn' ikke udlevere tallene, som var nødvendige for kommunen for at kune dykke nærmere ned i befolkningssammensætningen.
Alle fem kriterier opfyldt
I dag er det samlede boligområde Helsingør Syd, der udover Nøjsomheden også rummer det langt større Vapnagård, betragtet som et såkaldt udsat boligområde – regeringens stadie under ghetto. Og konsekvensen af ghettoaftalen er ifølge borgmester Benedikte Kiær (K), at Helsingør blandt andet skal 'bruge mange ressourcer på at indføre sprogprøver i 0. klasser på skoler, hvor mere end 30 pct. af børnene er bosat i det udsatte boligområde', viser dokumenterne ifølge Berlingske.
Efter den seneste melding fra ministeriet forventer kommunen, at Nøjsomheden havner som 'ghetto', mens de andre områder helt kan gå ud af listerne.
Ifølge kommunen lever Nøjsomheden op til alle fem ghettokriterier: høj ledighed, andel med ikke-vestlig baggrund, høj kriminalitet, lavt uddannelsesniveau og lav gennemsnitlig indkomst. Vapnagård lever kun op til ét af kriterierne - det med uddannelsesniveau.
Kortet viser, hvordan alle de lilla områder i dag er kategoriseret som ét samlet udsat boligområde.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.