De offentlige udgifter til miljøbeskyttelse faldt fra 30,3 mia. kr. i 2015 til 28,5 mia. kr. i 2016. Det svarer til et fald på 2,9 pct. svarende til 1,8 mia. kr., hvor 1,6 mia. kr. skyldes et fald i de offentlige udgifter til spildevand og affald. Udgifterne til de to miljøformål spildevand og affald afholdes primært af offentlige virksomheder og udgør tilsammen 66 pct. af de samlede offentlige miljøbeskyttelsesudgifter.
Offentlig forvaltning og services udgifter til miljøbeskyttelse var i 2016 på 10,3 mia. kr., hvilket er 0,2 mia.kr. mindre end i 2015. Heraf dominerer de to miljøformål biodiversitet og landskab og andre miljøbeskyttende aktiviteter, idet de udgør 27 pct. af de samlede offentlige udgifter til miljøbeskyttelse. Udgifterne til biodiversitet og landskab var i 2016 på 4,3 mia. kr. og omfatter bl.a. udgifter til Den Danske Naturfond samt vedligeholdelse af vandløb og naturforvaltningsprojekter.
Andre miljøbeskyttende aktiviteter udgjorde 3,3 mia. kr. og inkluderer udgifter til bl.a. rådgiver- og klimabistand til udviklingslande i Afrika og Asien. Offentlig forvaltning og service består af stat, kommuner, regioner samt sociale kasser og fonde. Det samlede offentlige område består herudover af de offentlige virksomheder.
Mistrivsel
Her i denne søde juletid på vej mod det gode nye år, er det ikke sjældent, at man ihukommer sig H.C. Andersens lille eventyr om Den lille pige med svovlstikkerne. Den situation støder man naturligvis ikke på i dag, men der er fortsat børn, der mistrives i det ganske land.
Det er kommunernes opgave, at tage hånd om børns mistrivsel. Det sker bl.a. ved at kommunerne få indberetninger fra borgere og institutioner.
Kommunerne modtager flest underretninger fra skolerne, og de modtager lidt flere underretninger på drenge end på piger. Årsagen, som underretterne oftest angiver som begrundelse, er enten anden bekymrende adfærd hos barnet eller mistanke om utilstrækkelig omsorg. Årsagen til underretningerne afhænger af aldersgruppen. For de yngste er det oftest utilstrækkelig omsorg, der angives som årsag, mens det er anden bekymrende adfærd og kriminalitet, der er de hyppigste hos de ældste.
I 2016 modtog kommunerne samlet 103.000 underretninger, som indeholdt en bekymring for en ung eller et barns trivsel og udvikling. Underretningerne omhandlede i alt 64.300 børn i alderen 0-17 år. Og for over 30 pct. af børnene modtog kommunen mere end én underretning i løbet af 2016.
De fleste underretninger omhandler børn over 13 år, og både i 2015 og 2016 var der flest underretninger om 15 årige. For 18.400 eller næsten 29 pct. af de børn, om hvem kommunen modtog underretning i 2016, havde kommunen allerede i 2015 modtaget mindst én underretning omhandlende det samme barn.
Det er langt fra omkostningsfrit for kommunen, at modtage indberetninger. Næsten halvdelen af de 8.700 børn, hvor kommunen i perioden fra 1. januar 2015 til 31. december 2016 modtog tre eller flere underretninger, fik i samme periode en social børneforanstaltning efter paragrafferne i serviceloven, hvor barnet enten bliver anbragt uden for hjemmet eller modtager en forebyggende foranstaltning. I alt modtog 13.500 eller 21 pct. af de børn, der blev underrettet om i 2016, mindst én social børneforanstaltning fra kommunen i løbet af 2016.
Problemet omfang er ikke lige stort i alle kommuner. De kommuner, der får flest underretninger pr. barn i aldersgruppen 0-17 år er Lolland og Halsnæs, mens kommuner som Hørsholm og Vallensbæk får færrest underretninger pr. barn bosat i kommunen.
Den danske vækstmotor ligger i Hovedstadsområdet. Det viser foreløbige beregninger for 2016. Væksten var højest i Københavns omegn, hvor BNP voksede med 3,6 pct., efterfulgt af Byen København og Nordsjælland med vækstrater på hhv. 2,6 og 2,3 pct. Bornholm lå lavest med en vækst på 0,3 pct. Også i Nordjylland og Østjylland var væksten beskeden. I de øvrige landsdele steg BNP med mellem 1,3 og 2,0 pct. I de seneste tre år har der været fremgang i de fleste landsdele, når der ses bort fra Vestjylland, der oplevede et sløjt 2015. Dette opvejes dog af en høj vækstrate i 2014.
Den relativt høje vækst i København kan bl.a. forklares ved, at en større del af arbejdspladserne ligger i København end tidligere.
Flere i job
Med vækst følger beskæftigelse, og lønmodtagerbeskæftigelsen kender for tiden kun én vej – opad.
Antallet af lønmodtagere steg med 9.600 fra 2. til 3. kvartal 2017. Det svarer til en stigning på 0,4 pct. I 3. kvartal 2017 havde 2.702.800 personer i alt et lønmodtagerjob. Stigningen i antallet af lønmodtagere skyldes især flere lønmodtagere i private virksomheder. I denne sektor steg antallet af lønmodtagere således med 9.800 personer svarende til 0,6 pct.
Tilgangen af lønmodtagere fra EU har stabiliseret sig. I tredje kvartal 2017 var der 13.400 nyligt indvandrede EU-borgere med lønmodtagerjob, og tilgangen har ligget nogenlunde på dette niveau siden tredje kvartal 2015. Fra første kvartal 2013, hvor den samlede lønmodtagerbeskæftigelse begyndte at stige, voksede tilgangen af lønmodtagere fra EU markant frem til tredje kvartal 2015. Antallet af nyligt indvandrede EU-borgere med lønmodtagerjob steg således med 3.600 personer, hvilket svarer til 40 pct. fra første kvartal 2013 til tredje kvartal 2015. Nyligt indvandrede EU-borgere er her afgrænset til udlændinge med et statsborgerskab fra et EU-land, som er indvandret inden for det seneste år.
Efter længere tids beskæftigelsesfald i kommunerne oplevede man en lille stigning i 3. kvartal 2017. Omregnet til fuldtid steg beskæftigelsen i kommunerne med 400 personer fra 2. til 3. kvartal 2017, hvilket svarer til en stigning på 0,1 pct. Stigningen i 3. kvartal kommer, efter antallet af kommunalt ansatte i første halvår af 2017 var på det laveste niveau i hele den periode, som statistikken dækker – altså fra 2008 og frem.
Nu var det kun i kommunerne, at der kunne konstateres en beskæftigelsesfremgang, mens både staten og regionerne oplevede fortsatte fald i beskæftigelsen.
Beskæftigelsen inden for det største velfærdsområde, social beskyttelse, steg med 600 fra andet til tredje kvartal 2017, hvilket svarer til en stigning på 0,2 pct. Stigningen i tredje kvartal 2017 inden for social beskyttelse kommer, efter beskæftigelsen ellers har været faldende på dette velfærdsområde siden slutningen af 2013.
Flere job - især private job
Det er det private arbejdsmarked, der driver fremgangen på beskæftigelsesområdet. Såvel beskæftigelse som antal præsterede arbejdstimer og lønmodtagernes lønsum steg i 3. kvartal 2017 i forhold til kvartalet før. Stigningen var på alle tre områder større i sektorgruppen virksomheder og organisationer, der domineres af private virksomheder, end i offentlig forvaltning og service.
I virksomheder og organisationer steg beskæftigelsen med 10.800 personer, svarende til en stigning på 0,5 pct., mens antal præsterede timer steg med 1,1 pct. og lønsummen steg med 1,2 pct. I offentlig forvaltning og service steg både beskæftigelse, antal præsterede timer og lønsummen med 0,2 pct. For beskæftigelsen svarer det til en stigning på 1.300 personer.
Det var bygge og anlæg, der havde den største relative stigning i antallet af beskæftigede fra 2. til 3. kvartal 2017, idet beskæftigelsen her steg med godt 0,8 pct. Det svarer til 1.400 personer. Kultur, fritid og anden service havde en næsten tilsvarende stigning i beskæftigelsen på knap 0,8 pct., svarende til 1.000 personer. Handel og transport mv. havde den største absolutte vækst i beskæftigelsen, idet antallet af beskæftigede steg med 2.700 personer.
Der er stor forskel på hvor rundhåndet kommunerne er med at tildele de unge kontanthjælp.
De tre kommuner, hvor flest af de 16-29-årige modtog en kontanthjælpsydelse, var Odsherred, Lolland og Langeland. Her modtog en ud af ti af de unge en kontanthjælpsydelse. Læsø (0,7 pct.), Frederiksberg (2,0 pct.), og Lyngby-Taarbæk (2,0 pct.) var de tre kommuner, hvor den laveste andel af de unge modtog en kontanthjælpsydelse. I hele landet modtog 4,6 pct. af de unge mellem 16 og 29 år en kontanthjælpsydelse.
Ellers har den mest markante udvikling inden for kontanthjælpsområdet været, at der er sket et stort fald i tildeling af integrationsydelser. I september 2017 var der 21.300 personer på integrationsydelse, hvilket er et fald på 19 pct. i forhold til samme måned året før. I gennemsnit er antallet af personer på integrationsydelse faldet med ca. 400 om måneden i løbet af det sidste år.
Endnu flere biler
Trængslen på de danske veje stiger og stiger, og der er ingen udsigt til bedring. For bilsalget stiger generelt og vedvarende – dog med en mindre opbremsning her i november, og afgiftsrodet i efteråret havde også midlertidige afledte konsekvenser.
Tilgangen af nye personbiler i november 2017 var på 18.300, når der korrigeres for normale sæsonudsving. Det er 2 pct. færre end i oktober. Det dækker over en tilgang, der var 10 pct. lavere i husholdningerne og 11 pct. højere i erhvervene. Tilgangen i september-november var uændret i forhold til juni-august.
De store udsving i salget af nye personbiler de seneste måneder som følge af afgifts-ændringerne i august-september, viste sig også i andre sammenhænge. Import-værdien af personbiler faldt således fra ca. 2,6 mia. kr. i juni til 150 mio. kr. i september. I konkursopgørelsen for engros- og detailhandel med person- og varebiler mv. var der 15 konkurser i aktive virksomheder i juli-november i år mod syv i samme periode sidste år.
Inflationen holdes for tiden i ro. Det samlede forbrugerprisindeks steg 1,3 pct. i november i forhold til samme måned sidste år. Måneden før var den årlige stigning i forbrugerprisindekset 1,5 pct. Det er særligt en lavere årsstigning på varer, der er afgørende for den lavere forbrugerprisstigning i november i forhold til måneden før.
I november steg varer med 0,2 pct. i forhold til samme måned sidste år. I oktober var stigningen 0,5 pct. Det er især priser på bøger, elektricitet og radio/tv-udstyr, der trækker årsstigningen på varer ned i forhold til sidste måned. I november steg priserne på tjenester med 2,4 pct. i forhold til samme måned sidste år, hvilket er en stigning fra 2,3 pct. måneden før. Det er bl.a. hoteller og charterrejser, der trækker stigningen op i forhold til måneden før.
Fald i eksport
Udenrigshandlen med varer ser ud til at tabe pusten. Om det er længerevarende vides ikke.
For i oktober faldt eksporten af varer med 1,5 pct. og importen steg med 0,5 pct. Varehandlen er generelt præget af en del udsving, og i de første ti måneder af 2017 er eksporten steget med 4,7 pct., og importen med 5,2 pct. sammenlignet med samme periode i 2016. Det viser tallene for udenrigshandel med varer eksklusive skibe, fly, brændsel mv., når der korrigeres for normale sæsonudsving.
I udenrigshandlen spiller Storbritannien stadig en betydelig rolle. I de ti første måneder af 2017 udgjorde vindmølledele 26 pct. af den samlede eksport til Storbritannien, hvilket er den største andel de seneste ti år. Fra 2015 til 2016 steg den samlede eksport til Storbritannien 2,7 pct. Hvis man ser på eksporten uden vindmølledele faldt eksporten omvendt med 3,1 pct. I de første ti måneder af 2017 tegner der sig samme billede; at vindmølledele trækker eksporten til Storbritannien op.
Antallet af anmeldte ledige stillinger er i stigning, og har været det siden 2012. De ledige stillinger i den private sektor steg i forhold til kvartalet før med 0,1 procentpoint til 2,0 pct. i 3. kvartal 2017. Andelen af ledige stillinger opgøres som antallet af ledige stillinger i forhold til summen af ledige og besatte stillinger. Antallet af ledige stillinger steg med 500 til et niveau på 32.600 ledige stillinger.
De ledige stillinger er langt fra ligeligt fordel hen over landet. I Region Nordjylland steg andelen af ledige stillinger i 3. kvartal 2017 i forhold til samme kvartal året før med 0,5 procentpoint - fra 1,0 til 1,5 pct. Region Sjælland havde en stigning i andel ledige stilling på 0,4 procentpoint til 1,7 pct. I Region Syddanmark og Region Midtjylland steg andelen af ledige stillinger begge steder med 0,1 procentpoint til hhv. 1,6 og 1,8 pct. I Region Hovedstaden var andelen af ledige stillinger på 2,1 pct. ligesom i samme kvartal året før. Trods den ret store stigning har Nordjylland fortsat den laveste andel af ledige stillinger, mens Hovedstaden er den region med den højeste andel af ledige stillinger.
Vand og ressourcer
Vand er en livsnødvendighed og en knap ressource, men langt mindre i Danmark end man ser andre steder i verden.
Ser man på det samlede vandforbrug i Danmark, varierer det kraftigt over tid. Udviklingen i forbruget afhænger dog af, hvilken del af vandforbruget man undersøger. Mens forbruget af købt vand er nogenlunde stabilt, svinger forbruget af såkaldt eget indvundet vand meget. Eget indvundet vand beskriver fx landmændenes indvinding af grundvand til vanding og dambrugenes indvinding af overfladevand.
Eget indvundet grundvand udgjorde i 2016 25 pct. (180 mio. m3) af det samlede vandforbrug (741 mio. m3), mens tallet for eget indvundet overfladevand var 8 pct. (59 mio. m3). For både indvinding af grundvand og overfladevand gælder det, at den del, der ikke optages i planter eller fisk, fordamper eller returneres til vandmiljøet.
Når økonomien går op, stiger efterspørgslen efter de ressourcer, der indgår i økonomien, men forholdet er langt fra en til en. Den samlede mængde ressourcer der indgår i økonomien er nemlig afhængig af hvor effektivt materialeressourcerne bliver udnyttet – den såkaldte ressourceintensitet. Dermed er det muligt, at afkoble økonomisk vækst fra øget materialeforbrug, hvilket også er sket over en længere årrække.
Men på den korte bane, fra 2014 til 2016, steg den såkaldte ressourceintensitet med 2,4 pct. fra 66 til 67 kg materialeanvendelse pr. 1.000 kr. BNP. Stigningen i ressourceintensiteten skal ses i sammenhæng med, at den pæne økonomiske vækst i Danmark på 1,6 pct. i 2015 og 2 pct. i 2016 var skabt gennem en stigende materialeanvendelse. I denne periode var ressourceintensiteten drevet primært af bygge- og anlægsaktiviteter.
Målt på den lidt længere bane, nemlig perioden 2007-2016, så faldt ressourceintensiteten med hele 18,6 pct. fra 83 til 67 kg. pr. 1.000 kr. BNP.
Af Preben Etwil, Chefkonsulent i Danmarks Statistik.
Udvalgt og kommenteret for 'egen regning'
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
