Det offentlige it-indkøb farer i vejret

"Danmark er et digitalt foregangsland."

"Danmark skal gå forrest med at udnytte mulighederne, der følger af kunstig intelligens."

"Digitale løsninger og ny teknologi (skal) være med til at løse flere af de store udfordringer, vi står over for. De skal understøtte kloge løsninger på klimaudfordringerne."

Sådan skriver regeringen i sin seneste digitaliseringsstrategi, og det er næppe nogen overraskelse, at danske beslutningstagere på tværs af partier ser mere it som en del af løsningen på samfundets store problemer.

Men digitaliseringen af Danmark har en beskidt bagside, der kan gøre det vanskeligt at opnå vores klimamål. For imens regeringen håber på, at digitaliseringen kan understøtte den grønne omstilling, så udleder det offentliges it-indkøb mere og mere CO₂.

Det viser en gennemgang af tal fra Energistyrelsen, som Ingeniøren har foretaget.

Kommunerne har behov for mere it

CO₂-udledningerne fra offentlige it-indkøb er steget med seks procent fra 1.196.000 ton CO₂ i 2021 til 1.268.000 ton CO2 i 2022, som er det seneste år, vi har tal fra. Konkret er det en stigning på 72.000 ton CO₂, som svarer til udledninger fra 32.831 danske familiebilers årlige kørsel.

Ifølge Energistyrelsen betyder den stigende CO₂-udledning ikke, at det enkelte it-produkt er blevet mere svinende – vi køber bare mere af det.

Henrik Brix, der er it-chef i Favrskov Kommune og formand i Foreningen af Kommunale It- og digitaliseringsansvarlige (KITA), tilføjer, at kommunerne generelt har behov for mere it, blandt andet fordi der kommer flere medarbejdere i den offentlige sektor. Han understreger dog, at han ikke kender den præcise årsag til de stigende udledninger.

- Et gæt skal være generel øget anvendelse af it. Der kommer stadig flere brugere af systemerne. Det er endnu ikke alle ansatte, der har en device, adgang til en device og/eller en brugerkonto. Der kommer også flere systemer, selvom vi forsøger at holde antallet nede ved for eksempel at undgå dobbeltfunktionalitet,« skriver han i en mail til Ingeniøren.

Det gør dog ikke sagen bedre, hvis man spørger Torsten Hasforth, cheføkonom for analyseteamet i den grønne tænketank Concito.

- Det argument er cirka lige så validt, som når Apple og Google og de andre (tech-giganter, red.) med deres klimamålsætninger siger, at så bliver vi desværre nødt til at ty til noget kul og noget naturgas, fordi der er en større efterspørgsel, siger han.

- Men det er jo ikke sådan, et klimamål fungerer. Et klimamål er jo ikke sat op på den måde, at det er bindende, indtil du lige pludselig får en anden ide, eller indtil du begynder at bruge mere strøm eller købe mere isenkram.

Når det offentlige køber ind, så handler det primært om penge, uddyber han, og i mindre grad om at gå foran i den grønne omstilling. Samme oplevelse har Mathias Lyng Nikolajsen, der er juniorkonsulent i Rådet for Grøn Omstilling med fokus på CO2-udledninger fra offentlige indkøb.

- Vi synes det er bekymrende, men ikke overraskende, at udledningen fra det offentliges it-indkøb er stigende. Det stemmer overens med den generelle tendens i det offentlige: Flere penge i offentlige indkøb og investeringer med sparsomt fokus på miljø og klima,« skriver han i en mail til Ingeniøren.

Tallene overrasker

Dina Raabjerg, der er it- og energi-ordfører for Konservative, er overrasket over tallene fra Energistyrelsen, og undrer sig over, om man har regnet korrekt.

- Jeg har lavet så mange tilbud til det offentlige i min tid, at jeg kan blive helt ked af det, siger hun og henviser til sin fortid i erhvervslivet.

Selvom hun ikke er sikker på, hvad politikere lige nu bør gøre ved udfordringen, så overvejer hun at sætte det på dagsordenen i Folketingets klima-, energi- og forsyningsudvalg.

For få uger siden slog digitaliseringsminister Caroline Stage (M), fast, at klimadagsordenen skal være en essentiel del af offentlige it-indkøb, da hun i et interview til Ingeniøren sagde:

- Vi skal altid stille klimakrav. Det gør vi jo i det offentlige på alle mulige andre områder, så det er kun logisk at vi også stiller grønne krav her,« altså når det offentlige indkøber kunstig intelligens.

Hun afviser nu over for Ingeniøren at svare på, hvad hun vil gøre for at nedbringe CO₂-udledninger fra offentlige it-indkøb og henviser i stedet til, at det er noget, finansminister Nicolai Wammen (S) må forholde sig til.

Også han afviser at svare på spørgsmål om sagen.