dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Det offentlige kan spare 1 milliard på bedre arbejdsmiljø

Medlemmer af FOA har med 15 sygedage om året dobbelt så højt fravær som ansatte på det private arbejdsmarked
30. APR 2004 9.29
Højt sygefravær blandt offentligt ansatte koster de offentlige kasser 2,8 milliarder koner årligt. Det viser en undersøgelse, som Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) har gennemført i samarbejde med analysefirmaet Epinion A/S.

Ifølge FOA kan udgiften reduceres med omkring én milliard kroner hvis arbejdsgiverne giver lederne bedre uddannelse, gennemgribende forbedrer det psykiske og det fysiske arbejdsmiljø og skaber mere afvekslende arbejdsforhold.
- Nedsættes sygefraværet, vil det både være til gavn for vores medlemmer, for dem, der får hjælp og bistand fra vores medlemmer, og for økonomien i kommuner og amter, siger Inger Bolwinkel, forbundssekretær FOA

Minut-tyrranni
Hun mener ikke at FOA-medlemmerne har den tid, der skal til, for at løse arbejdsopgaverne.
- I ældreplejen fortsætter minut-tyranniet ? på trods af statsministerens valgløfter. Og udliciteringer af busdrift og rengøring har blot betydet, at de ansatte skal køre hurtigere og løbe stærkere, udtaler hun.
Samtidig har regeringen med den seneste arbejdsmiljøreform frataget kommuner og amter et tilskud på 131 millioner kroner til den forebyggende arbejdsmiljøindsats, tilføjer hun.
lg

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/det-offentlige-kan-spare-1-milliard-paa-bedre-arbejdsmiljoe

GDPR