HELSINGØR: Selv om en far ulovligt havde foretaget aflytninger med skjulte mikrofoner, var det i orden, at Helsingør Kommune beholdt optagelserne.
Det har Datatilsynet afgjort, efter at barnets mor havde klaget over kommunen.
Faren er dømt i retten for den ulovlige aflytning, og efter en klage fra moren har kommunen tidligere besluttet at udelade aflytningerne og transkriberingen af dem i sagsbehandlingen af en underretning om barnet.
Faren sendte imidlertid igen aflytninger til kommunen, herunder dem, der var dømt ulovlige. Og denne gang valgte kommunen at beholde dem. Det skete med henvisning til barnets bedste og efter en henvendelse fra Familieretshuset, som var bekymret over lukningen af sagen og bad kommunen se på den igen, også selv om aflytningen var foregået ulovligt.
Datatilsynet lægger i sin afgørelse vægt på, at ulovligt fremkomne oplysninger ifølge loven må bruges, hvis det er nødvendigt af hensyn til offentlig myndighedsudøvelse, og brugen vurderes at være rimelig.
I dette tilfælde handlede det om at afdække, om der var behov for at træffe foranstaltninger for at sikre barnets tarv. Det er en rimelig begrundelse for, at kommunen fortsat må behandle og beholde oplysningerne, afgør tilsynet.
Hele afgørelsen kan læses her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.