IKAST-BRANDE: 22. april flytter Dansk Folkeparti sit hovedkontor fra Christiansborg til Ejstrupholm. Det skriver Herning Folkeblad.
- Siden jeg blev valgt som formand, har jeg ønsket at rykke partiet mere ud af København. Det skaber en god balance at have vores hovedkontor i Ejstrupholm og vores folketingsgruppe i København, siger Morten Messerschmidt til Herning Folkeblad.
Formanden tilføjer, at flytningen også skal binde partiet mere sammen tværs over landet.
- Vi vil gerne være mere til stede i det jyske. I Ejstrupholm kan vi samle gode organisationsfolk og frivillige. Håbet er, at partiets fællesskabsånd bliver forstærket ude i landet med flytningen af hovedkontoret til Ejstrupholm, siger Morten Messerschmidt.
Partisekretær bor tæt på
Flytningen af hovedkontoret glæder også Simon Vanggaard. Han er partisekretær i Dansk Folkeparti og desuden byrådsmedlem i Ikast-Brande Kommune, som Ejstrupholm ligger i.
- Jeg kommer til at være meget i lokalerne, og jeg forventer, at der bliver masser af liv. Det bliver rart med et fysisk mødested i det jyske, for det kan noget andet at samles fysisk. Vi er også glade for at kunne skabe noget liv i Ejstrupholm, siger Simon Vanggaard til Herning Folkeblad.
Han kommer til at sidde fast på det nye hovedkontor, og landskasserer Susanne Eilersen, der er byrådsmedlem i Fredericia, kommer også til at være der delvist.
Partiets anden partisekretær, Chris Bjerknæs, bor ifølge LinkedIn i Frederikssund, og han arbejder til daglig på Christiansborg.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.