
Coronaens påvirkning af skoledagen, der har skubbet meget af den udenfor, skal fortsætte. Sådan lyder det fra Danmarks Idrætsforbund og Dansk Skoleidræt, der gerne ser, at kommunerne går forrest og fortsætter de gode takter.
En skoledag udenfor er nemlig i sig selv mere aktiv, og den giver bedre trivsel og læring.
- Under corona har skolerne fået fjernet mange af de barrierer, der tidligere stod i vejen, og nu kan vi se, at udelivet både kan fremme bevægelse og gøre det lettere at inddrage det lokale foreningsliv i skoledagen, siger Andreas Rasch-Christensen, der er forskningsleder ved VIA Pædagogik og Samfund.
Fælles ansvar på skolerne
Derfor arbejder organisationerne på mere udeundervisning i de koncepter, de tilbyder til kommunerne, så de gode erfaringer fortsætter, når skoledagen vender tilbage til normalen, og DIF vil gerne i dialog med kommunerne.
Organisationen understreger også, at det er vigtigt, at skolelederne sætter dagsorden, så det ikke bliver op til den enkelte underviser at skabe en varieret undervisning.
- Det kan blandt andet ske ved at sikre efteruddannelse til skolens undervisere. Sidst men ikke mindst skal læreruddannelsen i højere grad forberede fremtidens lærere på en mere varieret og aktiv skoledag, så vi får den bedste læring på en trist baggrund, siger Mikkel Nørtoft Magelund, leder af team bredde og motion i DIF.
Og det er altsammen win, da eleverne efterspørger mere variation og bevægelse, ligesom det gavner elevernes trivsel, motivation og sundhed.
- Skolerne har nu en enestående mulighed for at holde fast i den udendørs undervisning, fordi de alle har prøvet kræfter med den under corona. Så hermed en stor opfordring til skolerne om at bruge de inspirationsmaterialer, der findes på området, og prioritere den udendørs undervisningsform, hvor kroppen sættes forrest, siger Bjørn Friis Neerfeldt, generalsekretær i Dansk Skoleidræt.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.