
Anbefalinger skal tjene som inspirationskilde til politikerne.
Ifølge DANSK IT er synderegisteret nemlig stort når det gælder digital forvaltning i Danmark netop nu:
- Udviklingen går for langsomt; standardiseringsarbejdet går f.eks. trægt
- Udbudsreglerne og den praktiske fortolkning af dem virker tung og konkurrencehæmmende over for små it-leverandører
- Markedet for offentlige it-løsninger er præget af utilstrækkelig innovation og konkurrence
- Der mangler en formel, offentlig it-governancemodel, hvilket er en selvstændig barriere for åben standardisering og et velfungerende it-marked,
Her følger et udvalg af anbefalingerne:
* oprettelse af et digitaliseringsråd, der på nationalt plan og med et stærkt mandat koordinerer og prioriterer blandt digitaliseringsprojekter med national betydning.
* etablering af rammeaftaler i SKI-regi, der er møntet på mindre, innovative softwareløsninger. Aftalerne skal omfatte muligheden for, at på forhånd certificerede leverandører kan afgive tilbud inden for veletablerede typer af ydelser uden om det etablerede udbudssystem.
* Udvikling af en særlig offentlig standard kontrakt, der er møntet på mindre it-indkøb. Kontrakten skal bl.a. lægge større vægt på en behovsorienteret opgavebeskrivelse til fordel for en teknisk kravspecificering.
* Etabler en adskillelse af drift og forretningssystemer, der sikrer, at ethvert fagsystem kan driftes hos mere end én udbyder.
* Inddrag sundhedsområdet i digitaliseringsrådet hurtigst mulig. Der er intet fagligt, økonomisk eller serviceorienteret belæg for, at den digitale understøttelse af sundhedsområdet skal leve sit eget liv.
* Opstil incitamentet til, at den enkelte myndighed igangsætter lønsomme digitaliseringstiltag.
/mel
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.