Danmarks Naturfredningsforening vil have erstattet stanken af gylle med duften af forår
16. MAJ 2008 11.08
Tusindvis af danskere kæmper lige nu i det tørre forårsvejr med stanken fra tonsvis af gylle, der bliver kørt ud på markerne. Det sker på trods af, at teknologien til at minimere både lugt og miljøbelastning findes. Danmarks Naturfredningsforening kræver nu et stop for udledning af ubehandlet gylle.
For tusindvis af danskere er forår ikke lig med duften af nyudsprungne blomster og træer. Det er tværtimod lig med en ulidelig stank fra de tonsvis af gylle, som bliver spredt på markerne i forårsvarmen. Samtidig har de mange tons urenset gylle store konsekvenser for miljøet.
Men den generende stank og alvorlige miljøbelastning kan være fortid om få år. Hvis vi vil. Teknologien til at minimere gener og forurening findes nemlig. Men kommunerne stiller langt fra de nødvendige krav om, at de store landbrug skal anvende teknologien. Derfor bliver tonsvis af ubehandlet gylle netop nu spredt direkte ud i det åbne land.
- Duften af forår skal tilbage. Hvordan kan det være, at få svineproducenter kan få lov til at genere så mange naboer med stanken fra gyllen? Og hvordan kan landbruget få lov til at sprede helt ubehandlet gylle ud overalt, når anden industri er underlagt helt andre krav? spørger præsident i Danmarks Naturfredningsforening Ella Maria Bisschop-Larsen, der mener, tiden er kommet til, at de store landbrug bliver underlagt skrappere krav for gyllen.
- Nu er der, efter mange års forskning, teknologi til rådighed, der kan gøre noget effektivt ved problemet. Nogle landbrug har indført den nye teknologi, men langt fra alle. Derfor bør Folketinget sørge for at den nødvendige lovgivning, så kommunerne stiller som krav, at gyllen skal behandles, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.
Målet er, at al gylle fra industrilandbrug skal være behandlet, før det må udspredes. Dette kan være i form af forsuring, separering, biogas, eller andre fremtidige teknologier. Danmarks Naturfredningsforening foreslår derfor, at kommunerne stiller det som krav i alle ny miljøgodkendelser af både eksisterende og nuværende svinebrug. Det vil reducere problemet væsentligt i løbet af de næste otte år, som miljøgodkendelserne løber.
- Når ny teknologi kan reducere forureningen og lugten fra svinebrugene, så skal man naturligvis benytte det på hele den eksisterende bedrift og ikke kun på nye stalde. Alt andet er en hån mod de beboere, som får hele deres forår spoleret af lugten. Og naturligvis for naturen, der lider under forureningen, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, der forventer, at Folketinget griber ind og beder kommunerne stille de skrappere krav til svinebrugene.
- Alle bør kunne se det absurde i, at man årligt må køre 30 millioner tons ubehandlet gylle direkte ud i naturen. Det virker som om politikerne sover lidt i timen, når behandling af gyllen med den ny teknologi ikke er blevet et krav. Måske skulle de tage en tur på landet. De vil helt sikkert vågne op ved stanken, som ligger tunget mange steder lige nu, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.
For tusindvis af danskere er forår ikke lig med duften af nyudsprungne blomster og træer. Det er tværtimod lig med en ulidelig stank fra de tonsvis af gylle, som bliver spredt på markerne i forårsvarmen. Samtidig har de mange tons urenset gylle store konsekvenser for miljøet.
Men den generende stank og alvorlige miljøbelastning kan være fortid om få år. Hvis vi vil. Teknologien til at minimere gener og forurening findes nemlig. Men kommunerne stiller langt fra de nødvendige krav om, at de store landbrug skal anvende teknologien. Derfor bliver tonsvis af ubehandlet gylle netop nu spredt direkte ud i det åbne land.
- Duften af forår skal tilbage. Hvordan kan det være, at få svineproducenter kan få lov til at genere så mange naboer med stanken fra gyllen? Og hvordan kan landbruget få lov til at sprede helt ubehandlet gylle ud overalt, når anden industri er underlagt helt andre krav? spørger præsident i Danmarks Naturfredningsforening Ella Maria Bisschop-Larsen, der mener, tiden er kommet til, at de store landbrug bliver underlagt skrappere krav for gyllen.
- Nu er der, efter mange års forskning, teknologi til rådighed, der kan gøre noget effektivt ved problemet. Nogle landbrug har indført den nye teknologi, men langt fra alle. Derfor bør Folketinget sørge for at den nødvendige lovgivning, så kommunerne stiller som krav, at gyllen skal behandles, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.
Målet er, at al gylle fra industrilandbrug skal være behandlet, før det må udspredes. Dette kan være i form af forsuring, separering, biogas, eller andre fremtidige teknologier. Danmarks Naturfredningsforening foreslår derfor, at kommunerne stiller det som krav i alle ny miljøgodkendelser af både eksisterende og nuværende svinebrug. Det vil reducere problemet væsentligt i løbet af de næste otte år, som miljøgodkendelserne løber.
- Når ny teknologi kan reducere forureningen og lugten fra svinebrugene, så skal man naturligvis benytte det på hele den eksisterende bedrift og ikke kun på nye stalde. Alt andet er en hån mod de beboere, som får hele deres forår spoleret af lugten. Og naturligvis for naturen, der lider under forureningen, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, der forventer, at Folketinget griber ind og beder kommunerne stille de skrappere krav til svinebrugene.
- Alle bør kunne se det absurde i, at man årligt må køre 30 millioner tons ubehandlet gylle direkte ud i naturen. Det virker som om politikerne sover lidt i timen, når behandling af gyllen med den ny teknologi ikke er blevet et krav. Måske skulle de tage en tur på landet. De vil helt sikkert vågne op ved stanken, som ligger tunget mange steder lige nu, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
