Starthjælpen får ikke flygtninge i job ? medfører i stedet et liv i fattigdom
4. OKT 2006 11.26
Starthjælpen til flygtninge virker ikke efter hensigten, viser en nye rapport som blandt andre CASA (Center for Alternativ Samfundsanalyse) og Dansk Socialrådgiver-forening står bag.
Rapporten konkluderer, at 75 procent af starthjælpsmodtagerne fra de sidste to år modtager stadig starthjælp, mens kun 25 procent er i job eller under uddannelse.
Familiernes rådighedsbeløb ligger langt under Danmarks uofficielle fattigdomsgrænse. Når huslejen er betalt, så har en familie på starthjælp med to børn ca. 8500 kroner til rådighed pr. måned til alt ? og så er børnechecken talt med.
Påvirker selvværdet
Rapporten konkluderer yderligere, at det at leve med en stram økonomi påvirker flygtningenes selvværd og identitet i så høj grad, at mange af starthjælpsmodtagerne ikke har energi og styrke til at søge job eller kvalificere sig til arbejdsmarkedet.
Pengeknapheden stresser dem, fordi de ustandseligt tænker på, hvordan de skal få råd til det mest fornødne ? også mad og tøj.
I rapporten fortæller forældre bl.a. også om, hvordan deres børn bliver mobbet, fordi de er klædt i genbrugstøj. Og at de ikke har råd til at deltage i fritidsaktiviteter og holde børnefødselsdage.
Tommelskruer uden effekt
Rapporten dokumenterer, at i 54 procent af familierne på starthjælp er den ene eller begge forældre ramt af sygdom.
Mette Blauenfeldt, medforfatter til rapporten og formand for integrationsfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening, siger:
? En lav ydelse kan ikke virke som incitament til at søge job, hvis det reelle problem er et dårligt helbred. Her må regeringen erkende, at økonomiske tommelskruer er uden effekt.
Afhængige af systemet
Da starthjælpen blev indført 1. juli 2002 begrundede politikerne det med, at det skulle øge flygtningenes incitament til at blive selvforsørgende.
Men rapporten peger på, at starthjælpen ikke tilskynder til selvstændiggørelse, men nærmere gør flygtningene afhængige af systemet. Således viser rapporten, at 80 procent af starthjælpsmodtagerne har modtaget hjælp til enkeltudgifter i løbet af det sidste år. Det er ofte udgifter til medicin og behandling, der dækkes.
Rapporten konkluderer, at 75 procent af starthjælpsmodtagerne fra de sidste to år modtager stadig starthjælp, mens kun 25 procent er i job eller under uddannelse.
Familiernes rådighedsbeløb ligger langt under Danmarks uofficielle fattigdomsgrænse. Når huslejen er betalt, så har en familie på starthjælp med to børn ca. 8500 kroner til rådighed pr. måned til alt ? og så er børnechecken talt med.
Påvirker selvværdet
Rapporten konkluderer yderligere, at det at leve med en stram økonomi påvirker flygtningenes selvværd og identitet i så høj grad, at mange af starthjælpsmodtagerne ikke har energi og styrke til at søge job eller kvalificere sig til arbejdsmarkedet.
Pengeknapheden stresser dem, fordi de ustandseligt tænker på, hvordan de skal få råd til det mest fornødne ? også mad og tøj.
I rapporten fortæller forældre bl.a. også om, hvordan deres børn bliver mobbet, fordi de er klædt i genbrugstøj. Og at de ikke har råd til at deltage i fritidsaktiviteter og holde børnefødselsdage.
Tommelskruer uden effekt
Rapporten dokumenterer, at i 54 procent af familierne på starthjælp er den ene eller begge forældre ramt af sygdom.
Mette Blauenfeldt, medforfatter til rapporten og formand for integrationsfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening, siger:
? En lav ydelse kan ikke virke som incitament til at søge job, hvis det reelle problem er et dårligt helbred. Her må regeringen erkende, at økonomiske tommelskruer er uden effekt.
Afhængige af systemet
Da starthjælpen blev indført 1. juli 2002 begrundede politikerne det med, at det skulle øge flygtningenes incitament til at blive selvforsørgende.
Men rapporten peger på, at starthjælpen ikke tilskynder til selvstændiggørelse, men nærmere gør flygtningene afhængige af systemet. Således viser rapporten, at 80 procent af starthjælpsmodtagerne har modtaget hjælp til enkeltudgifter i løbet af det sidste år. Det er ofte udgifter til medicin og behandling, der dækkes.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
