SKANDERBORG: En af de fire drenge fra Ry-sagen, der blev dømt for et brandattentat på en klassekammerat, har besluttet at anke sin dom. Det oplyser drengens forsvarer, Mette Grith Stage til Midtjyllands Avis.
Drengen fik ved domsafsigelsen et års fængsel, hvoraf fire måneder skulle afsones. Med tre måneders varetægtsfængsling betød dommen, at drengen kun skulle afsone endnu én måned, 'men hvis man mener, at man er uskyldig, er det ikke lykken at have en dom stående på sin straffeattest', siger Mette Grith Stage.
- Det er familien, som har truffet afgørelsen efter min rådgivning. De mener, at han er uskyldig, og den opfattelse støtter jeg, siger forsvarsadvokaten, der i retten argumenterede for frifindelse, fordi hun mente, at hendes klient kun havde spillet en mindre rolle i sagen. To af de andre drenge fra sagen meddelte allerede i sidste uge, at de modtager deres dom. Det er endnu er uvist, hvordan den fjerde dreng forholder sig til dommen.
mfa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.