Selv om det er drenge, der dumper i folkeskolens basale fag, så er det i højere grad pigerne, der efterfølgende vælger at gøre noget ved problemet. Godt 7.500 unge imellem 15 og 25 år tog i skoleåret 2008/09 et eller flere kurser på voksenuddannelse i dansk, matematik eller engelsk på folkeskoleniveau, men tallene viser, at 59 procent af kursisterne var piger. Det fortæller Dansk Arbejdsgiverforenings nyhedsbrev Agenda.
Ifølge OECD's PISA-rapport, så er det hver femte danske dreng, der går ud af folkeskolen uden at kunne læse. Blandt pigerne er det kun hver tiende.
Torben Pilegaard Jensen, forskningsleder hos AKF, peger på, at folkeskolen udsuger drengenes lyst til at lære.
- Det her er et udtryk for, at særligt drengene er skoletrætte og ikke bliver motiveret i folkeskolen. Simpelthen fordi undervisningsformen ikke er skræddersyet til drenge. De skal have en meget mere praktisk tilgang til undervisningen, siger han til Agenda. Han tilføjer, at det er en bombe under samfundet, fordi det gør det sværere og sværere at sikre et kompetent udbud af arbejdskraft de næste mange år.
Niels Egelund, centerleder hos Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Århus Universitet, kalder drengenes manglende kompetencer en social katastrofe. Han er bange for, at mange af dem ender i arbejdsløshedskøen.
- De job, som disse unge mænd kan betjene, begynder at forsvinde. Så hvis de helt formelle kompetencer mangler, så bliver det meget sværere for dem at finde arbejde i fremtiden, sigen han til nyhedsbrevet.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.