Efter tre års krig flygter flere fra Ukraine til Danmark

Tre år efter at krigen brød ud i Ukraine får flere ukrainere opholdstilladelse i Danmark. Det viser tal fra Udlændingestyrelsen.

I løbet af de første syv uger af i år har 1400 børn og voksne fra Ukraine fået opholdstilladelse efter særloven. Den giver ukrainere, der er flygtet fra krigen, lov til at arbejde og gå i skole i Danmark, ligesom de må benytte sig af sundhedsydelser. Til sammenligning drejede det sig om 859 ukrainere i samme periode i 2024.

Ifølge Mette Blauenfeldt, chef for Viden og Udvikling i Dansk Flygtningehjælp Integration, har tendensen været stigende i det seneste år, hvor der heller ikke har været udsigt til en ende på krigen.

- Der er løbende kommet fordrevne fra Ukraine hver måned siden 2022. Hvis man kigger på 2024, så kan man se, at der har været en svagt stigende tendens.

- Lige nu ligger vi på lige omkring 1000 nye fordrevne fra Ukraine hver måned, siger hun.

69 pct. vil blive

Mandag, den 24. februar, er treårsdagen for krigens udbrud. Siden krigens begyndelse har 52.139 ukrainere fået opholdstilladelse i Danmark efter særloven ifølge tal fra uge 8.

En del af dem er dog siden rejst igen. Ifølge Det Nationale Integrationsbarometer har omkring 35.000 ukrainske flygtninge i øjeblikket bopæl i Danmark. 

Siden krigens udbrud har mere end 52.000 ukrainere fået opholdstilladelse i Danmark efter særloven.

Over halvdelen af de herboende ukrainere - 69 procent - ønsker at blive i Danmark, selv hvis krigen en dag ikke længere udgør en trussel mod deres hjembyer, viser en ny analyse fra Rockwool Fonden og Københavns Universitet, som har fået svar fra over 8000 ukrainere i Danmark.

Kommunerne forbereder sig

I kommunerne forbereder man sig på, at flere ukrainere på flugt kommer til Danmark.

I Vejle Kommune forbereder man sig på mindst 200 nye flygtninge fra Ukraine i år, fortæller Lone Lisby, Center for Ydelse og Support, der koordinerer modtagelse af ukrainerne og henvisning til bolig.

- Kommer der flere ukrainere til landet, tager vi bestik af situationen til den tid. Vi er naturligvis indstillet på at hjælpe i videst muligt omfang, siger hun.

Kommunerne står over for en stor opgave blandt andet med at finde boliger til de nyankomne.

Eksempelvis har Københavns Kommune fra årsskiftet måttet leje sig ind på et hotel for midlertidigt at indkvartere nogle af flygtningene.

I Gentofte har man måttet udbygge pavilloner, som er opstillet på to kommunale parkeringspladser. Og i Viborg har man senest indkvarteret ukrainske familier på vandrehjem.

Splittede ukrainere

Ifølge Mette Blauenfeldt fra Dansk Flygtningehjælp er mange af de nytilkomne mærket af, at de har levet i et land i krig i de seneste tre år. Men samtidig har mange af de flygtninge, der kom i krigens første fase, det også vanskeligt.

- De har fået deres opholdstilladelse forlænget med ét år ad gangen. Det begynder nu at belaste de her familier virkelig meget, at den meget midlertidige situation har stået på så længe.

- De er splittet mellem, om de skal køre på med at integrere sig i Danmark, eller om de skal forholde sig mere afventende og forberede sig på at tage hjem til Ukraine.

Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) siger i en skriftlig kommentar, at Danmark uforbeholdent står på Ukraines side i "Ruslands barbariske angrebskrig".

- De danske kommuner har allerede gjort et kæmpe stykke arbejde med at modtage et meget stort antal personer fra Ukraine, der har fået opholdstilladelse efter særloven.

- Jeg glæder mig i den forbindelse over, at asyltilstrømningen fra andre lande i disse år er historisk lav. Det tror jeg, man kan takke vores stramme udlændingepolitik for.

Ifølge Det Nationale Integrationsbarometer modtog Danmark 630 flygtninge fra andre lande end Ukraine i 2024. 

/ritzau/