
Det koster kommunen knap 60.000 kr. om året at have en elev i folkeskolen, mens kommunens andel til en efterskoleelev kun er ca. halvdelen, skriver Arbejdsmarkedspolitisk Agenda.
Gennem de seneste 10 år er der sket en fordobling i andelen af unge, der tager det sidste 10. år af deres grundskoleuddannelse på en efterskole frem for en kommunal folkeskole. Det viser nye foreløbige tal fra Undervisningsministeriet, Danmarks Statistik og den seneste finanslov, som ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda har regnet på.
Efterskole dyrere for samfundet
Det koster samfundet godt 40.000 kr. mere pr. år at have en elev på efterskole end den almindelige folkeskole - og så kommer forældrebetalingen oveni.
Når kommunerne har en besparelse på ca. 30.000 kr. på efterskoleeleven, er det altså ikke, fordi efterskolernes uddannelse er billigere. Staten betaler imidlertid hovedparten af udgifterne til efterskolerne, mens kommunerne selv afholder alle udgifter til elever i folkeskolerne.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.