Der er en markant forskel på, hvilken effekt voksenefteruddannelsessystemet har på kontanthjælps- og dagpengemodtagere. De basale og ofte længerevarende almene kurser bør primært gives til kontanthjælpsmodtagere, der har stået uden for beskæftigelse i længere tid (mere end to år), mens de kortere og mere arbejdsmarkedsrettede AMU-kurser først og fremmest bør rettes mod ledige, der for relativt nylig har været i beskæftigelse.
Disse forskelle skal kommunerne være opmærksomme på, når de sender ledige i aktivering. Det belyser Vive i en ny rapport, Effekter af brugen af efteruddannelse for ledige.
Kommunerne har mulighed for at tilbyde voksenefteruddannelse (VEU) som en del af beskæftigelsesindsatsen for ledige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere.
Brugen af VEU opdeles på dels de arbejdsmarkedsrettede AMU-kurser, som kan være alt fra færdighedskurser til lagerarbejder til rengøring, dels de forberedende og almene voksenuddannelser. Rapporten har størst fokus på grupper med høj risiko for at blive ledig og med svag tilknytning til arbejdsmarkedet.
Det virker, når det er den rette type af VEU
Dagpengemodtagere udgør ifølge Vive en gruppe, som (næsten pr. definition) er tættere på arbejdsmarkedet sammenlignet med kontanthjælpsmodtagere.
Derfor er det ikke overraskende, at AMU-kurser viser sig at have en positiv effekt på dagpengemodtageres sandsynlighed for at komme i beskæftigelse, mens almene kurser ikke har en effekt for dagpengemodtagere, med undtagelse af ordblindekurser. For kontanthjælpsmodtagere virker deltagelse i almene VEU-kurser bedst for dem, der er længst fra arbejdsmarkedet.
Dagpengemodtagere har gavn af arbejdsmarkedsrettede AMU-kurser, men ikke af almene VEU. Omvendt har kontanthjælpsmodtagere, og særligt kontanthjælpsmodtagere længst væk fra arbejdsmarkedet, gavn af at deltage i almene VEU-kurser, som fx kan være et kort gymnasialt kursus, men ikke af deltagelse i AMU-kurser.
De basale og ofte længerevarende almene kurser bør dermed primært gives til kontanthjælpsmodtagere, der har stået uden for beskæftigelse i længere tid (mere end to år), mens de kortere og mere arbejdsmarkedsrettede AMU-kurser først og fremmest bør rettes mod ledige, der for relativt nylig har været i beskæftigelse.
FAKTA: I rapporten opremses en række grundlæggende pointer:
- Almene kurser (samlet set) gavner ikke dagpengemodtagere. Der er derimod tegn på lock-in effekter (økonomiske omkostninger) i de første 10 måneder efter start.
- Ordblindeundervisning øger ledige dagpengemodtageres beskæftigelsessandsynlighed.
- AMU-kurser gavner dagpengemodtagere og AMU-gavner navnlig dagpengemodtagere, der er tæt på arbejdsmarkedet
- Dagpengemodtagere har større effekt af AMU-kurser i år med høj konjunkturledighed. Niveauet for strukturel ledighed har ikke særskilt betydning for dagpengemodtageres effekt af AMU.
- Dagpengemodtagere oplever en reduktion i timelønnen som følge af AMUdeltagelse. Dette skal ses i sammenhæng med en positiv beskæftigelseseffekt.
- Dagpengemodtagere, der deltager i AMU, oplever ikke større eller mindre chance for brancheskift end dagpengemodtagere, der ikke deltager i AMU.
- Almene kurser øger sandsynligheden for deltagelse på arbejdsmarkedet for kontanthjælpsmodtagere. Dette gælder især de tungere grupper. Ordblindekurser for kontanthjælpsmodtagere viser positiv effekt, men dog først 20 måneder efter start.
- Vi finder ingen statistisk signifikante effekter af konjunkturforhold for effekten af almen VEU blandt kontanthjælpsmodtagere.
- Generelt øger AMU-kurser ikke beskæftigelsen blandt kontanthjælpsmodtagere. Dog er der usikkerhed om effekten af certifikatkurser.
Kilde: Rapport fra VIVE: Effekter af brugen af efteruddannelse for ledige, Analyser for Kommissionen for andengenerationsreformer
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
