SYDDANMARK: Onsdag lød det, at LA i Region Syddanmark havde anmodet om at afsætte det ekskluderede medlem Cecilie Liv Hansen som næstformand i Forretningsudvalget og i Sundhedsråd Lillebælt, og at hun dermed udtræder helt af udvalgene.
Det skal regionsrådet tage stilling til mandag.
Står det til regionsrådsformand Bo Libergren (V), skal hun have taget sine poster.
- Min umiddelbare holdning er nok, at det er Liberal Alliance, som skal sidde i forretningsudvalget, siger han til DR.
Men Cecilie Liv Hansen har ikke tænkt sig at give slip på sine udvalgsposter frivilligt.
"På trods af, at jeg ikke længere er en del af et parti, er jeg fortsat folkevalgt, og mit mandat indgår i konstitueringen på lige fod med de øvrige 30 medlemmer af Region Syddanmark. At forsøge at sætte mig uden for indflydelse på den baggrund, mener jeg derfor er udemokratisk," skriver hun på Facebook.
Cecilie Liv Hansen har tre politiske poster: hun sidder i Folketinget, i Region Syddanmark og i Kolding Byråd.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.













