Vandselskaber, spildevandsselskaber, deres brancheorganisationer, KL og en række andre parter lagde i efteråret 2013 et stort stykke arbejde i en grundig evaluering af den såkaldte Vandsektorlov fra 2010. Rapporten, som revisionsfirmaet Deloitte har udarbejdet for Naturstyrelsen, har ligget klar siden december, men branchen kan ikke få lov at se den.
En hindring for demokratiet, mener Bent Greve, der er professor i offentlig forvaltning ved RUC.
- Det er ikke god skik at holde sådan en rapport tilbage, fordi logikken er selvfølgelig, at hvis man skal have mulighed for en demokratisk beslutningsproces, så skal den slags rapporter selvfølgelig været offentligt tilgængelige, medmindre der er konkurrencemæssige hensyn at tage, siger han til dk-teknik.
Bent Greve understreger dog, at politikerne er i deres fulde ret til at holde på rapporten, som ifølge Vejle Amts Folkeblad er en del af et lovforberedende arbejde.
Ikke demokrati
Hos Danva, der er interesseorganisation for vand- og spildevandsselskaberne, har direktør Carl-Emil Larsen ikke meget tilovers for hemmelighedskræmmeriet. Danva har i en mail til det nedsatte kontaktudvalg under Naturstyrelsen bedt om en orientering af resultaterne eller at få selve rapporten udleveret. Men det afslår styrelsen.
Abonnenter på dk-teknik kan læse hele artiklen her
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.