
To eksperter sår nu tvivl om DF-afhopperen Rikke Karlssons tidligere forklaring om, at hun handlede i god tro, da hun i 2014 lønnede en DF-assistent med 30.000 EU-kroner, der ikke måtte gå til løn.
I DR2-dokumentaren 'DF og de skjulte bilag', der bliver sendt i aften, fremgår det, at Rikke Karlsson i september 2014 modtog en mail fra en DF-assistent. Ifølge mailen, som DR er i besiddelse af, fremgår det ifølge eksperter, at der var planer om at svindle med EU-penge ved at maskere lønudgifter på omkring 30.000 kr. som andet end løn.
Samtidig viser en anden intern DF-mail mellem Rikke Karlsson og en revisor, at 30.000 kr. i 2014 bliver taget fra europaparlamentarikerens kontorpenge og bogført som konsulentbistand til det nordjyske taxafirma Flexbilen. Det viser sig nu, at det nordjyske taxafirma er ejet af assistenten i Bruxelles.
I 2014 sad Rikke Karlsson fortsat i Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti. I 2015 forlod hun partiet, fordi hun ikke kunne stå inde for partiets økonomi i EU. Men nu kommer Rikke Karlssons egne bilag i søgelyset.
De eksperter, der over for DF vurderer sagen som svindel, er Wouter Wolfs, der ved Leuven Universitet i Belgien forsker i europæiske partiers brug af EU-støttekroner. Derudover Bent Greve, der er professor i samfundsvidenskab ved Roskilde Universitet og sammen med Wolfs har set de interne DF-bilag og mails igennem for DR.
På Facebook skrev Rikke Karlsson i april i år, at hun erkendte, at hun havde begået fejl - men at hun havde været i god tro. Hun har ikke ønsket at stille op til et interview med DR Nyheder.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.