
REBILD: Et enigt byråd kunne præsentere en budgetaftale med en økonomi i balance. Rebild har modtaget 16,4 mio. kr. i ekstra finansieringstilskud fra regeringen i 2025. Hele beløbet, samt 1 mio. kr. fra råderummet i budgettet for 2025-2026, fordeles blandt udvalgene, hvor midlerne skal bruges til at løfte servicen. Der er tale om 5 mio. kr. til skoleområdet, 2,6 mio. kr. til lokalområder og fritidslivet, 4 mio. kr. til veje og bygninger, 3 mio. kr. til haller og idrætsanlæg og 2,8 mio. kr. til lokalplaner og miljø.
På basisbudgettet er der afsat 5 mio. kr. årligt i 2025-2028 til stigende udgifter til særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, hvori der også er midler til en analyse, der skal afdække mulighederne for at begrænse udgiftsvæksten.
I budgetforliget fremgår det, at der er usikkerhed om kommunens økonomi i 2027 og 2028 pga. den kommende sundhedsstrukturreform, beskæftigelsesreform, yderligere regeringsaftaler samt usikkerhed om effekten af selvbudgettering i 2024, der afregnes i 2027. Byrådet har derfor ikke vedtaget tiltag, som er rettet mod en mulig budgetubalance i 2027.
Byrådet forventer en likviditet på 98 mio. kr. ved udgangen af 2025 og derefter faldende til 86 mio. kr. ved udgangen af 2028.
Læs om tidligere budgetforlig under temaet Budget 2025 her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.