AABENRAA: Det kan blandt andet skyldes, at Aabenraa Kommune er blevet mere synlig via hjemmesiden, nuværende elevers omtale, og at kommunen blev kåret til årets praktikplads i 200, oplyser kommunen.
For at tiltrække kontorelever prøver Aabenraa Kommune at skille sig ud, og bruger blandt andet eleverne som et led i markedsføringen af kommunen som praktiksted. De nuværende kontorelever deltager blandt andet på jobmesser og i ansættelsen af nye kontorelever. En biografreklame med de nuværende elever i front bruges tillige som en anderledes jobannonce.
Når eleverne er ansat, bliver der udarbejdet en uddannelsesplan for hver enkelt elev. Den skal sikre, at eleven udvikler sig både fagligt og personligt under hele uddannelsen.
- Kontoreleverne får indflydelse og udfordringer. Det er vigtigt, at eleverne ikke "kun" føler sig som elev, men en del af et samlet team i et godt socialt miljø. Vejlederne bliver klædt på til at udfordre eleverne, stille krav og udvikle de faglige og personlige kompetencer hos eleven, siger uddannelsesansvarlig Annette Havmand.
I september 2010 opnormeres antallet af kontorelever til syv, hvor der sidste år blev ansat seks og forrige år fire. Kommunen opnormerer antallet af kontorelever for at være klædt på til at møde fremtidens behov for arbejdskraft i kommunen.
I 2007, 2008 og 2009 lykkedes det alle færdiguddannede kontorelever at blive ansat ved Aabenraa kommune; enten i vikariater eller faste stillinger.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.