dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Elitekommunen Randers satser på otte idrætsgrene

Som en af de fem elitekommuner har Randers nu indgået aftale med Team Danmark
21. FEB 2007 9.35
Samarbejdsaftalen mellem Randers og Team Danmark, som bliver offentliggjort i dag, indeholder en række konkrete mål for elite- og talentudviklingsarbejdet i den nye elitekommune. Elitesatsningen i Randers bliver i første omgang målrettet badminton, motocross, volleyball, håndbold, fodbold, triathlon, speedway og atletik.

Team Danmark har foruden Randers udpeget Haderslev, Herning, Hillerød og Svendborg som ?Team Danmark Elite-kommuner?. Målet er at elitekommunerne skal spille en afgørende rolle, når det drejer sig om at skabe de rigtige vækstbetingelser for talenter og fremtidige stjerner.

Afsætter 700.000 kr. om året
Elitekommunerne og Team Danmark skal blandt andet samarbejde om at styrke eliteidrætsklubberne og træneruddannelser, etablere kraftcentre i samarbejde med relevante specialforbund samt formidle ekspertviden inden for idrætsmedicin, ernæring, fysisk træning og idrætspsykologi.

I Randers bliver en ny sammenslutning ? ?Team Randers Talent og Elite? ? omdrejningspunktet for eliteudviklingen i kommunen. Sammenslutningen består af Randers Kommune, erhvervslivet, uddannelsesinstitutionerne og byens eliteidrætsklubber.
Randers Kommune afsætter i år 700.000 kr. til nye talent- og eliteaktiviteter.


Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/elitekommunen-randers-satser-paa-otte-idraetsgrene

GDPR