
FREDERIKSBERG: I sidste uge var det tidligere MF Pelle Dragsted (EL), der meldte sin entré på den kommunalpolitiske scene på Frederiksberg. I denne uge er det tv-kendis, sognepræst Michael Brautsch, som ifølge Politiken stiller op for K, der i dag har borgmesterposten efter en noget kneben valgsejr ved KV17, hvor blot 168 stemmer sikrede et flertal til blå blok.
De Konservative har i forvejen den tidligere top-cykelrytter Brian Holm i byrådsgruppen samt tidligere MF Helle Sjelle og tidligere MF for LA Laura Lindahl. Og partiet lander så nu yderligere et kendt ansigt, idet Brautsch vil være kendt af ganske mange som præsten, der er med til at matche singler på tv - på landsplan ses programmet typisk af en halv million.
I den borgerlige blok finder man på Frederiksberg også MF Jan E. Jørgensen (V).
I oppositionen til borgmester Simon Aggesens (K) flertal finder man i dag De Radikale, som før KV17 meldte sig ud af den borgerlige blok og ikke ville pege på en K-borgmester igen.
Her er tidligere MF Lone Loklindt spids, mens hun på stemmesedlen nu får følge af tidligere MF Kirsten Lee. I den radikale byrådsgruppe ses også Ruben Kidde, der har suppleret i Folketinget i denne periode.
I Socialdemokratiet finder man tidligere socialminister Manu Sareen, der dengang var radikal og siden via Alternativet er blevet socialdemokrat.
13. april: Rettet: I første version fremgik Sareen som radikal.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.