
I Tønder skal alle børn fremover begynde i børnehaveklasse i august og ikke spredt over året. Det har en enig kommunalbestyrelse vedtaget.
Tønder har ellers siden 2015 kørt med rullende indskoling, hvor børnene er begyndt i skole tæt på deres seks års fødselsdag, og undervisningen i de yngste årgange har været aldersintegreret, så børn fra børnehaveklasse, første og anden klasse er blevet undervist sammen. På den måde har de nye kunnet glide ind i en eksisterende kultur og lære af de lidt ældre.
Men efter høring hos bl.a. forældrebestyrelserne pegede pilen entydigt på, at man vender tilbage til fælles skolestart for alle i august. Argumenterne var blandt andet, at det giver større tryghed for børnene, er nemmere for forældre, skoler og børnehaver og udnytter ressourserne bedre, fremgår det af referatet.
Tre havde som standard
Ifølge en rapport fra Syddansk Universitet var det i 2018 kun Tønder, Frederikshavn og Læsø, der havde rullende skolestart som det overordnede princip for skolestart.
For et år siden besluttede også Frederikshavn Kommune at afskaffe den rullende skolestart. Også her blev den indført i 2015, men afskaffet igen i budgetforliget for 2020. Et vigtigt argument var, at det giver mere fællesskab hos både børn og forældre, når barnet tilhører en blivende klasse fra start, fremgår det af flere artikler hos Kanal Frederikshavn.
Inspiration fra New Zealand
Tankerne om rullende skolestart kom til Danmark lige før årtusindskiftet fra New Zealand. Cirka 20 skoler fik godkendt forsøg med rullende skolestart og aldersintegererede klasser hos Undervisningsministeriet.
I 2008 fik Bertel Haarder (V) som undervisningsminister indskrevet i folkeskoleloven, at kommunalbestyrelser af pædagogiske grunde kan vælge at lave rullende skolestart, uden at det skal godkendes som forsøg. Det skete på baggrund af en rapport fra det såkaldte Skolestartudvalg, fremgår det af Retsinformation.
Foruden Tønder, Frederikshavn og Læsø havde 33 kommuner i 2018 enkelte skoler, hvor der praktiseres rullende skolestart, fremgår det af den føromtalte rapport fra Syddansk Universitet.
Blandt styrkerne ved modellen nævnes blandt andet:
- Mulighed for individuelle vurderinger af det enkelte barns skoleparathed
- Mulighed for at fokusere på det enkelte barn og dets forældre
- Bedre muligheder for at tilpasse undervisningen til den enkelte
- Mere rolig og harmonisk skolestart
- Styrket fællesskabsfølelse
- Sparede ressourcer i børnehaverne
Blandt svaghederne nævnes blandt andet:
- Svært at planlægge undervisning, når børnene rulles ind løbende
- Skolestart er ikke mere en fælles referenceramme
- Brug for ekstra ressourcer, især til planlægning og opstart
- Tager mere tid til planlægning og møder
- Svært at få forældre til nye børn til at blive del af den samlede forældregruppe
- Meget afhængig af opbakning fra forældre og børnehaver
Desuden fortæller børn i rapporten, at de finder det svært at begynde i skole på et andet tidspunkt end deres venner fra børnehaven.
Flest rykker samlet i SFO
Den mest udbredte model for børns overgang fra børnehave til skole er, at børnene begynder i SFO i løbet af foråret, før de starter i skole til august, viser rapporten. Det var i 2018 standard i 59 kommuner.
Kun 19 kommuner beholder ifølge forskningsprojektet børnene i børnehaven, indtil de begynder i skole i august.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.