
SJÆLLAND: Region Sjælland og samtlige sjællandske kommuner holder fast i, at havvindmølleparken Kriegers Flak skal opføres i Østersøen.
Det sker, efter energiforliget fra 2012 er blevet genåbnet. Et forlig, hvor havvindmølleparkerne i Kriegers Flak og Horns Rev indgår, og som har som erklæret mål, at 50 pct af det danske elforbrug i 2020 skal dækkes af vindenergi.
Regionsrådsformand Jens Stenbæk (V) regner ikke med, at der bliver pillet ved beslutningen om vindmøllepakkerne.
- Vi har en klar forventning om, at energiforliget fra 2012 står ved magt, siger han.
Når de to vindmølleparker står færdige, vil de kunne levere miljøvenlig strøm svarende til en million husstandes årlige elforbrug. Derudover er det forventet, at havvindmølleparken Kriegers Flak kan skabe 320 lokale arbejdspladser i anlægsfasen og 140 arbejdspladser i driftsfasen, som vil vare i mindst 25 år.
Foruden Kriegers Flak skal produktionen komme fra en udbygning af Horns Rev og kystnære anlæg plus flere landvindmøller. Med 600 MW bliver havmølleparken på Kriegers Flak det største bidrag til at nå målsætningen.
Niels Hörup, formand for Kommunkontaktrådet (KKR Sjælland) for regionens 17 kommuner, siger:
- Hvis det bliver dyrere end forventet at føre strømmen på land, må der være tillid til, at industrien vil arbejde benhårdt på at bringe omkostningerne ned på et niveau, hvor prisen på el fra havvindmøllerne blive konkurrencedygtige.
hns
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.