dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Enigt Vejen-budget vælger sin første selvbudgettering

Fordragelig andenbehandling, men irritation over kollektiv sanktion.
12. OKT 2023 14.04

VEJEN: Uden afstemning og i stor fordragelighed har Vejen Byråd forleden andenbehandlet og godkendt budgettet for 2024. Foruden indholdet, der har kunnet nøjes med beherskede reduktioner, var der også ros til processen.

For første gang har man valgt selvbudgettering frem for statsgaranteret udskrivningsgrundlag, et valg der blev gjort let af, at 57 andre kommuner også havde valgt selvbudgettering.

Det var status, da man tog stilling til spørgsmålet, siden er der kommet flere til, så der nu er 72 kommuner på selvbudgetterings-holdet. Det betyder, at der denne gang er mere livrem og seler i selvbudgettering end i statsgaranteret udskrivningsgrundlag, sagde borgmester Frank Schmidt-Hansen (K) under sin forelæggelse.

Også andre begivenheder i andre kommuner fik en rolle i andenbehandlingen, nemlig ubevilgede skattestigninger for 700 mio. kr., der vil udløse en kollektiv sanktion. Nogle af de skyldige kommuner har et serviceniveau væsentligt over Vejen Kommunes, og alligevel får vi en del af regningen, konstaterede en utilfreds Morten Thorøe (V), der frygtede, at hver-er-sig-selv-nærmest-tilgangen vil vise sig ødelæggende for det kommunale samarbejde.

Partierne bag budgettet er De Konservative, Venstre, Socialdemokratiet, Nye Borgerlige, SF, Dansk Folkeparti og Liberal Borgerliste.

 

Se byrådsreferatet fra andenbehandlingen.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/enigt-vejen-budget-vaelger-sin-foerste-selvbudgettering

GDPR