Trods en generel nedadgående tendens er der i enkelte kommuner en højere søgning til erhvervsuddannelserne end forventet, fx i Horsens og Frederiksund, viser en kortlægning af de kommunale forskelle fra tænketanken DEA. Over de seneste ti år er andelen af unge, der starter på en erhvervsuddannelse kun steget i seks kommuner, mens resten har oplevet et fald.
Ser man på den største positive forskel mellem den faktiske og forventede andel af unge, startet på en erhvervsuddannelse senest to år efter 9. klasse nævnes fem kommuner: Lemvig, Frederikssund, Kerteminde, Hedensted og Horsens.
Kortlægningen blev præsenteret onsdag ved åbningen af det nye Center for Viden om Erhvervsuddannelser, Ceveu, der er et konsortium mellem Københavns Professionshøjskole og Aalborg Universitet, hvor også DPU, Aarhus Universitet og tænketanken DEA indgår.
Blandt hovedkonklusionerne fra tænketanken er netop de store kommunale forskelle på, hvor mange elever med afsluttet grunduddannelse, der starter på en erhvervsuddannelse.
I gennemsnit er det hver femte elev med en afsluttet grundskole, der starter på en erhvervsuddannelse som deres første ungdomsuddannelse. Andelen er størst i Vestjylland og på Vestsjælland sammen med de fynske kommuner omkring Odense Kommune. I og omkring København, særligt nord for hovedstaden, er andelen på ervhervsuddannelser mindre end hver femte og nogle steder ned til kun 5 pct.
Center med ny viden og forskning
Analysen er første spadestik til den viden og forskning, Ceveu skal bidrage med i de kommende år.
- Det er et helt centralt mål i Danmark, at vi skal have flere faglærte. Derfor er det vigtigt med en bedre forståelse af, hvad der skal til for at flere vælger en erhvervsuddannelse. På landsplan står rekrutteringen stille, men undersøgelsen viser altså, at det er lykkedes i nogle kommuner, og så er der jo noget, vi kan gøre. De store forskelle på, hvor godt det lykkes kommunerne imellem, peger på, at kommunerne kan lære af hinanden, siger leder af Ceveu Camilla Hutters.
Hun tilføjer, at forskellen mellem kommunerne reelt er der, selv når man tager højde for uddannelsessammensætningen i kommunerne og den sociale arv i børns tilbøjelighed til at vælge samme uddannelsesniveau som deres forældre.
Nogle gør det godt
Blandt de kommuner, der skiller sig positivt ud, er Horsens og Frederikssund.
- Noget af det, der går igen, er, at de har fået et stærkt samarbejde mellem folkeskoler, erhvervsuddannelser og virksomheder. Det er stærke kommunale partnerskaber, hvor de på en meningsfuld måde får koblet eleverne med uddannelserne og med, hvad det er, det kan føre til i sidste ende i virksomhederne. Der ligger et stort potentiale, siger Camilla Hutters.
Hun tilføjer, at brobygning på mange områder virker godt, fx fælles undervisningsforløb, virksomhedspraktikker og fritidsjob.
Rapporten ’Optag og fuldførelse på EUD’ er den første udgivelse i det nye Center for Viden om Erhvervsuddannelser (Ceveu).
Hovedkonklusioner i analysen er:
- I de sidste cirka fem år er hver femte elev, der afslutter grundskolen, startet på EUD som deres første ungdomsuddannelse. Der er dog markante kommunale forskelle, hvor andelen af unge, der starter på EUD, er størst i Vestjylland og på Vestsjælland sammen med de fynske kommuner, der omkredser Odense Kommune. Mange kommuner i og omkring København, særligt nord for, har små andele af unge med mindre end hver femte og ned til kun 5 procent af de unge, der starter på EUD.
- Over de seneste ti år er andelen af unge, der starter på EUD efter grundskolen, steget i seks kommuner, mens de resterende har oplevet et fald. Faldene er koncentreret særligt omkring København samt Lolland-Falster.
- En del af de kommunale forskelle er forklaret ved, at der også er forskel på de unge fra kommune til kommune, hvad angår fx forældrenes uddannelsesniveau. Hvis man tager højde for disse forskelle, er der dog kommuner, hvor flere elever end forventet begynder på en eud. Det gælder kommuner som fx Lemvig, Frederikssund og Horsens, hvor en del flere unge end forventet starter på EUD efter grundskolen.
- Frederikssund og Lemvig Kommune er også de kommuner, hvor andelen af unge, der starter på EUD, er steget mest over de seneste ti år taget de unge i de forskellige kommuner i betragtning. Der er faktisk kun seks kommuner, der har formået at løfte den samlede andel af unge, der starter på EUD, i denne periode. I de øvrige kommuner er andelen af unge, der starter på EUD, faldet med op mod næsten det halve.
- Andelen af elever, som fuldfører eller stadig er i gang med en EUD fem år efter start, har siden 2008 været faldende. Blandt dem, der startede på EUD i 2008, havde cirka 58 procent enten fuldført eller var stadig i gang fem år efter, mens denne andel var faldet til under 50 procent blandt dem, der startede i 2014. Siden da er andelen dog steget lidt igen, og for dem, der startede i 2016, ligger andelen på 55 procent. Dette er sammenfaldende med, hvornår de første elever startede på EUD efter den seneste reform. Tendensen er den samme, uanset hvilket hovedområde eleverne er startet på.
cwa
Se analysen "Optag og fuldførelse på EUD" her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
