Kommunen har indført klare retningslinjer og elektroniske spærringer for at komme problemet til livs
1. FEB 2006 14.56
Mange kommuner kender problemet med firmaer, der via et telefonopkald har prakket kommunen et uønsket indkøb på. Det er ofte annoncer i f.eks. telefonbøger eller på internettet, som firmaerne prøver at få afsat til kommunen, men det kan også være mange andre produkter
Senest har Brønderslev Kommune måttet afskedige en chef, som var blevet besnakket til at købe for flere millioner ? som tidligere omtalt på dk-nyt onsdag.
Esbjerg Kommune har på samme måde tidligere betalt store summer for uønskede varer, men besluttede for to år siden at sætte ind overfor problemet. Og det har virket.
Advarsler på intranettet
I dag har man den politik, at hvis en ansat ? det er ofte institutionsledere ? bliver ringet op af en sælger, så afslår man for det første tilbuddet. Man henviser til, at kommunen allerede har en indkøbspolitik, hvor der er indgået indkøbsaftaler med en række leverandører.
Hvis sælgeren stadig ønsker at fremsætte sit tilbud, må vedkommende tale med indkøbsafdelingen ? eller for annoncørers vedkommende: med informationsafdelingen.
Dernæst kontakter man kommunens kommunikationsmand Ole Asmussen, som sørger for at lægge en besked ud på intranettet med en advarsel, som består af en kort beskrivelse af det konkrete firma og en understregning af, at kommunen ikke ønsker at handle med firmaet. Hvis firmaet ringer igen, skal man sige nej ? og hvis de alligevel sender en regning, skal den sendes tilbage.
Blokeringer i konteringssystemet
Derudover har kommunen lagt blokeringer ind i konteringssystemet, så regninger til en række konkrete firmaer ikke kan blive betalt. I øjeblikket er 12-14 firmaer blevet blokeret i systemet.
- Nogle gange når der jo en regning frem, selv om man slet ikke troede, at man havde købt noget. Annoncører kan f.eks. finde på at spørge om, de må opdatere kommunen i deres kundedatabase. Det kan jo lyde uskyldigt, men siger man ja, kan man risikere at opdage, at firmaet tog det som et ja til at købe en annonce. Det har vi prøvet mange gange, fortæller Ole Asmussen.
Et andet trick er at sælgeren spørger om lov til at forære en prøve på et produkt - hvor det så viser sig, at ?foræringen? så alligevel er vedhæftet en regning.
- Det er for eksempel sket hos os med en leverandør af lysstofrør. Vi var blevet tilbud en gratis prøve ? og så stod her en dag en stor kasse lysstoffrør med en regning i. Og vi har prøvet det samme med blækpatroner, siger Ole Asmussen.
Offensiven virker
Offensiven mod annoncehajer og fupfirmaer har givet gevinst; ifølge Ole Asmussen er kommunen stort set kommet problemet til livs og har sparet mange hundrede tusinde kroner.
- Der kommer helt klart færre henvendelser i dag. Da vi gik i gang, var det måske 2-3 gange om ugen, jeg var på intranettet for at advare mod et firma. Nu er det måske 2-3 gange om måneden. De har jo efterhånden fundet ud af, at vi gør noget ved det, siger han.
Senest har Brønderslev Kommune måttet afskedige en chef, som var blevet besnakket til at købe for flere millioner ? som tidligere omtalt på dk-nyt onsdag.
Esbjerg Kommune har på samme måde tidligere betalt store summer for uønskede varer, men besluttede for to år siden at sætte ind overfor problemet. Og det har virket.
Advarsler på intranettet
I dag har man den politik, at hvis en ansat ? det er ofte institutionsledere ? bliver ringet op af en sælger, så afslår man for det første tilbuddet. Man henviser til, at kommunen allerede har en indkøbspolitik, hvor der er indgået indkøbsaftaler med en række leverandører.
Hvis sælgeren stadig ønsker at fremsætte sit tilbud, må vedkommende tale med indkøbsafdelingen ? eller for annoncørers vedkommende: med informationsafdelingen.
Dernæst kontakter man kommunens kommunikationsmand Ole Asmussen, som sørger for at lægge en besked ud på intranettet med en advarsel, som består af en kort beskrivelse af det konkrete firma og en understregning af, at kommunen ikke ønsker at handle med firmaet. Hvis firmaet ringer igen, skal man sige nej ? og hvis de alligevel sender en regning, skal den sendes tilbage.
Blokeringer i konteringssystemet
Derudover har kommunen lagt blokeringer ind i konteringssystemet, så regninger til en række konkrete firmaer ikke kan blive betalt. I øjeblikket er 12-14 firmaer blevet blokeret i systemet.
- Nogle gange når der jo en regning frem, selv om man slet ikke troede, at man havde købt noget. Annoncører kan f.eks. finde på at spørge om, de må opdatere kommunen i deres kundedatabase. Det kan jo lyde uskyldigt, men siger man ja, kan man risikere at opdage, at firmaet tog det som et ja til at købe en annonce. Det har vi prøvet mange gange, fortæller Ole Asmussen.
Et andet trick er at sælgeren spørger om lov til at forære en prøve på et produkt - hvor det så viser sig, at ?foræringen? så alligevel er vedhæftet en regning.
- Det er for eksempel sket hos os med en leverandør af lysstofrør. Vi var blevet tilbud en gratis prøve ? og så stod her en dag en stor kasse lysstoffrør med en regning i. Og vi har prøvet det samme med blækpatroner, siger Ole Asmussen.
Offensiven virker
Offensiven mod annoncehajer og fupfirmaer har givet gevinst; ifølge Ole Asmussen er kommunen stort set kommet problemet til livs og har sparet mange hundrede tusinde kroner.
- Der kommer helt klart færre henvendelser i dag. Da vi gik i gang, var det måske 2-3 gange om ugen, jeg var på intranettet for at advare mod et firma. Nu er det måske 2-3 gange om måneden. De har jo efterhånden fundet ud af, at vi gør noget ved det, siger han.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
