ESBJERG: Esbjerg Kommune og forsyningsselskabet Fri Forsyning er i Retten i Esbjerg blevet frifundet i en sag om oversvømmelser efter et større kloaksepareringsprojekt i bydelen Jerne i 2018, skriver JydskeVestkysten.
I forbindelse med separatkloakeringen stod kældre i flere boliger i bydelen under vand, og fire forsikringsselskaber mente, at myndighederne havde begået fejl i planlægningen og udførelsen af projektet, der gjorde, at systemet ikke kunne klare regnmængderne. Forsikringsselskaberne krævede samlet over 900.000 kr. i erstatning for de skader, husejerne havde haft.
Forsikringsselskaberne mente, at kommunen havde givet forkerte oplysninger til Din Forsyning i forhold til, hvor meget vejvand, der måtte ledes til spildevandskloakken, og at forsyningen havde projekteret separeringen derefter. Retten i Esbjerg afgjorde dog, at skaderne skete, fordi to forhold ramte samtidig. Dels faldt der ekstraordinært meget regn i sensommeren 2018, og dels havde husejerne ikke sikret deres kældre med fx pumper. Forsikringsselskaberne skal nu betale kommunens og forsyningens sagsomkostninger på samlet 180.000 kr.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.