
Udgiften anslås af lektor ved Aalborg Universitets institut for kemi, miljø og bioteknologi, Jes Vollertsen.
- Alene i en by som Odense kan der blive behov for 100 nye renseanlæg, og under en million kroner pr. anlæg kommer prisen nok ikke, siger han. Derfor mener han, at den samlede pris for alle landets kommuner bliver et milliardbeløb, siger han til Ingeniøren.
I dag bliver regnvand ledt direkte og urenset ud i åer og søer 9.000 steder i Danmark. Men fremover kræver EU's vandrammedirektiv og badevandsdirektiv god økologisk vandkvalitet i søer og åer.
Det betyder ifølge Jes Vollertsen, at det snask, der kommer med ud i regnvandet ikke længere kan ledes ubehandlet ud i søer og vandløb, hvis vandrammedirektivet skal overholdes.
I mange år har man ment, at regnvandet ikke er særlig forurenet. Men det viser sig nu, at det faktisk er et problem, siger han.
Regnvandet er bl.a. forurenet med uforbrændt diesel og benzin, olie, asbest, pesticidrester, tungmetaller som cadmium, kobber og zink fra dæk og slid på vejene.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.