dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Europarådet anbefaler undervisning på modersmål

Et overvældende flertal i Europarådet anbefaler at fremme modersmåls-undervisning
11. APR 2006 12.53
Og det glæder integrationsordfører Morten Østergaard (R):
- Den danske regering har målrettet forsøgt at udrydde modersmålsundervisning i Danmark. Jeg synes, det er på tide at lade sagkundskaben og ekspertisen træde i stedet for blind ideologi. Modersmålsundervisning virker, og vi gør de tosprogede børn en bjørnetjeneste, hvis ikke vi sikrer et ordentligt grundlag for deres videre uddannelse, siger Morten Østergaard.

Vedtagelsen slår fast, at "... undervisning i modersmål signifikant forøger chancerne for uddannelsesmæssig succes og giver bedre resultater", og endvidere at "umiddelbar undervisning af sådanne børn [tosprogede] i et sprog, de ikke kender godt, bringer deres chancer for akademisk succes alvorligt i fare".
- Der tales meget om unge tosprogedes uddannelsesforløb og problemerne med at klare en ungdomsuddannelse, men alligevel vender man det blinde øje til et veldokumenteret redskab til at udbedre situationen. Med vedtagelsen kan vi forhåbentlig få den danske regering til at åbne øjnene, siger Morten Østergaard.

Den parlamentariske forsamling vedtog i sin anbefaling blandt andet, at medlemslandene bør understøtte alle sprog i et barns repertoire og stærkt understøtte modersmålsundervisning. Vedtagelsen skal nu behandles i Europarådets ministerkomité, hvor medlemslandenes regeringer skal tage stilling til anbefalingerne.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/europaraadet-anbefaler-undervisning-paa-modersmaal

GDPR