Europas patienter er en sag for kommunen

Af Rasmus Nørlem Sørensen

EU OG KOMMUNER: En ny EU-lov om køb og salg af sundhedsydelser vil påvirke kommunale områder som hjemmepleje, genoptræning og tandpleje. Dertil kommer, at kommunerne formentlig får pligt til at informere borgerne om deres rettigheder og muligheder for at modtage sundhedsydelser i udlandet.

Det vurderer Kari Vieth, som er seniorkonsulent i KL's kontor for Social- og Sundhedspolitik. Det omfattende sundhedsdirektiv er ved at nå vejs ende i EU-systemets lange beslutningsgang. KL har fulgt det europæiske lovgivningsarbejde gennem hele processen.

- Vi vurderede i starten, om vi skulle have en anderledes holdning end staten og regionerne, men det viste sig hurtigt, at vi har sammenfaldende interesser. Det er ikke en typisk EU-sag, fordi KL ikke har spillet en så aktiv rolle i den. Vi har valgt at lægge os op ad Danske Regioner, der har været dybt inde i sagen og har haft ordførerskabet på direktivet i Regionsudvalget, siger Eva Jacobsen, der er fuldmægtig i KL's EU-kontor.

Selv om KL har arbejdet i fælles forståelse med Danske Regioner og regeringen, har patientdirektivet så vidtgående konsekvenser, at man har fulgt det nøje. Det omfattende sundhedsdirektiv er ved at nå vejs ende i EU-systemets lange beslutningsgang.

Stor betydning for kommunerne
Kari Vieth har overblik over historikken:

- Vi har forholdt os til patientdirektivet i mange forskellige udformninger. I 2006 og 2007 var vi inde som høringspart i den indledende fase, hvor Kommissionen bad forskellige parter sige, hvad de mente skulle med i det første udkast. Vi fik en slags spørgeskema tilsendt, og der blev afgivet nogle konkrete bemærkninger. Det er en sag, der har været undervejs meget længe, og det skyldes blandt andet, at sundhedsområdet egentlig er defineret som et nationalt anliggende. Derfor har der været meget politik i sagen undervejs, og debatten om patientdirektivet har bølget frem og tilbage i EU-Parlamentet og mellem Kommissionen og medlemslandene.

Hvorfor er patientdirektivet så vigtig en sag for KL og kommunerne?

- Det får direkte konsekvenser for hjemmepleje, genoptræning og tandpleje. Men det vil også medføre øget administration. Det siger sig selv. Og det må formodes at komme til at kunne mærkes på udgiftssiden i kommunerne. Det skaber et økonomisk pres, hvis der kommer run på danske ydelser. Kommunerne er medfinansierende af sundhedsvæsenet. Hvis der kommer mange, så kan det skade kommunernes mulighed for ordentlig planlægning og organisering af opgaverne. Men også den anden vej rundt, hvis borgerne tager penge med sig ud til behandlinger rundt omkring i Europa, forklarer Kari Vieth.

Ingen har overblik
Ingen har det fulde overblik over de økonomiske konsekvenser af patientdirektivet, men grundlæggende bliver det sådan, at det finansieres på samme måde som de nationale sundhedssystemer. En tysk patient, der bliver behandlet i Danmark, vil altså skulle hente pengene hjem fra sin sundhedsforsikring - og en dansk patient skal finansieres af den offentlige sygesikring.

Man må derfor regne med at udgifterne umiddelbart forbliver de samme. Men Kari Vieth mener, at kommunerne kommer til at skulle varetage en lang række nye opgaver der ikke er finansieret udefra:

- Konsekvensen af direktivet er blandt andet, at områder i kommunerne skal levere ydelser til borgere fra udlandet. Det vil for eksempel være en kommunal pligt at levere en genoptræningsydelse, som de ville være berettiget til i deres eget land. Det er hjemlandet, der skal betale for de kommunale ydelser, men det betyder også, at kommunen skal kunne opkræve disse penge.

Veje til indflydelse
Eva Jacobsen vurderer, at KL generelt er gode til at varetage kommunernes interesser over for EU. Men hvordan gør de det i praksis:

- Når vi skal påvirke et lovforslag, så gør vi det gennem Regionsudvalget. Det er vigtigt som et høringsorgan, men også som en platform til at få EU-parlamentarikerne i tale. Hvis vi ikke selv har ordførerskabet på en sag i Regionsudvalget, går vi typisk direkte til Parlamentet som har medbestemmelse på mange områder. Hvis vi mener noget andet end staten - eller de andre medlemsstater - er det jo dér vi kan få indflydelse. Men i mange sager arbejder vores fagkontorer direkte sammen med ministerierne, siger hun.

Svær kvalitetsvurdering
Patientdirektivet er endnu ikke forhandlet på plads, men under alle omstændigheder vil det føre til en lang række spørgsmål. Det fremgår af høringssvar og kritiske kommentarer fra såvel patientforeninger som sundhedsmyndigheder overalt i Europa.

Det mest centrale spørgsmål handler om, hvorvidt og hvornår de nationale myndigheder skal have ret til at godkende (eller ikke godkende) en behandling (og efterfølgende betaling) i udlandet, eller om borgeren skal have ret til behandling uden en forhåndsgodkendelse fra sit hjemland.

Klager over dårlig behandling i udlandet og krav om erstatning kan give problemer i forhold til at vurdere den faglige standard på den behandling, der er udført. Hvis vurderingen skal foretages i Danmark, skal man kunne vurdere kvaliteten af andre landes sundhedsvæsener. Ligeledes kræver det ikke megen fantasi at forestille sig både praktiske og etiske problemer med at udveksle patientoplysninger mellem landene.

Rasmus Nørlem Sørensen er journalist for NOTAT
Artiklen er bragt i NOTAT's oktober-magasin, der har fokus på EU og kommunerne