Antallet af flygtninge, som fordeles til integration i kommunerne, bliver ved med at falde. Det viser en ny prognose fra Udlændingestyrelsen.
I 2015 modtog kommunerne knap 10.600 nye flygtninge, knap 7.200 i 2016, knap 2.100 i 2017 og omkring 850 i 2018. I 2019 nedjusteres forventningen fra 1.000 til 750 flygtninge, og i 2020 er forventningen 600 flygtninge.
Kommunerne har ansvaret for integrationen af nyankomne flygtninge. Det nye landstal giver kommunerne et bud på opgavens forventede omfang i det kommende år med udgangspunkt i det antal asylansøgere, der kommer til Danmark og udviklingen i sagsbehandlingen, herunder anerkendelsesprocenten.
- Der kommer langt færre asylansøgere til landet, og derfor har Udlændingestyrelsen nu fastsat et landstal på 600 flygtninge for 2020. Det glæder mig selvfølgelig, for det er et klart fald set i forhold til, hvor mange flygtninge kommunerne har modtaget de seneste år. Det kræver en ekstra indsats for kommunerne at integrere flygtninge og få dem i arbejde, så længe de skal være her, men chancen for, at det lykkes, bliver alt andet lige større, jo færre flygtninge der kommer herti, siger Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).
MG
Fakta
- Udlændingestyrelsen skal hvert år senest den 1. maj udmelde et landstal, som er styrelsens skøn over det antal flygtninge, der skal boligplaceres i kommunerne det kommende år.
- Udlændingestyrelsen skal samtidig fastsætte det antal flygtninge, som forventes boligplaceret inden for de enkelte regioner i det kommende kalenderår. Regionskvoterne udsendes samtidig med landstallet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.