
Også i erhverslivet går det fremad med sikkerheden: Blandt virksomhederne har 24 procent oplevet virusangreb af generende eller alvorlig karakter i 2005, mod 32 procent i 2004. Samtidig har der været en stigning fra 90 til 95 procent fra 2004 til 2005 i andelen af virksomheder med internetadgang, der har et opdateret antivirusprogram.
Færre sikrer sig derhjemme
Men hos borgerne hjemme i privaten ser det værre ud: I samme periode er antallet af borgere, der har oplevet et virusangreb af alvorlig eller generende karakter, steget fra 31 procent i 2004 til 35 procent i 2005.
Og det ser ud til at hænge sammen med brugen af sikkerheds-produkter til computeren: Andelen af borgere med pc eller internet i hjemmet, der bruger sikkerheds-software, er faldet fra 83 procent i 2004 til 77 procent i 2005.
Så selv om "der hersker en vis forståelse for IKT-sikkerhed (Informations- og Kommunitions Teknologi, red.) i befolkningen, er det kun ganske få, der har et dybere kendskab til og agerer i forhold til de IKT-sikkerhedsmæssige problematikker", som det konstateres i redegørelsen.
Flere bruger elektronisk sagsstyring
Der er sket en markant stigning i antallet af offentlige myndigheder og institutioner, der bruger elektronisk sagsstyring, fra 40 procent i 2004 til 52 procent i 2005.
Samtidig er andelen af myndigheder og institutioner, der modtager mindst en fjerdedel af deres dokumenter fra andre myndigheder digitalt, steget fra 56 procent i 2004 til 58 procent i 2005.
I 2005 tilbød 17 procent af de offentlige myndigheder og institutioner selvbetjeningsløsninger med elektronisk afgørelse.
Af redegørelsen fremgår det også, at 41 procent af de borgere, der havde kontakt med den offentlige sektor, kommunikerede via internettet sidste år.
87 procent af virksomhederne havde digital kontakt med de offentlige myndigheder i 2005.
Andelen af myndigheder, der modtager mindst en fjerdedel af dokumenterne digitalt fra virksomheder og borgere, er steget fra henholdsvis 19 og 12 procent i 2004 til 33 og 22 procent i 2005.
Fællesoffentlige standarder vinder frem
Sidste år brugte 27 procent af de offentlige myndigheder og institutioner fællesoffentlige OIOXML-standarder til udveksling af data. Det er en stigning fra 16 procent i 2004.
Blandt de offentlige institutioner og myndigheder var det 46 procent, der i 2005 vurderede, at IKT-projekter havde frigjort ressourcer, mens 73 procent vurderede, at IKT-projekterne havde givet en bedre faglig kvalitet i opgaveløsningen.
/mel
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.