
Tre fagforeninger kritiserer, at regeringen har planer om at igangsætte en ny udflytningsrunde af statslige arbejdspladser, før en evaluering af den første udflytninsrunde udkommer til næste sommer, skriver DR.
Kritikken kommer i kølvandet på, at innovationsminister Sophie Løhde (V) angiveligt vil præsenterer en plan for den nye runde i denne uge, på trods af at en rapport fra rigsrevisionen om effekterne på sagsbehandlingstider og udflytningernes omkostninger endnu ikke er færdigjort.
De tre fagforeninger DJØF Offentlig, Dansk Magisterforening og HK Stat, der hver repræsenterer flere tusinde medlemmer med statslige arbejdspladser, mener at man som minimum skulle have ventet med den nye runde, til man kunne læse rapportens konklusioner.
- Jeg synes godt, at man kunne have undersøgt, hvad det koster at flytte folk med, og hvad betyder det for sagsbehandlingstider. Men også at få det klarlagt, hvor mange nye slotte og domiciler der egentlig skal købes. Jeg synes, at skatteborgerne er bedst tjent med at kende konsekvenserne af den her udflytning, siger formanden for DJØF Offentlig, Sara Vergo, til DR.
Sophie Løhde forsikrer, at man har gjort meget ud af at opsamle erfaring, og at opsamlingen vil blive offentliggjort i forbindelse med præsentationen af planerne for de nye udflytninger. Ved den seneste runde blev der udflyttet 3.900 statslige arbejdspladser til kommuner rundt i landet.
jlb
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.