

MIDTJYLLAND: Ifølge nye nationale tal, er det lykkedes Region Midtjylland at forebygge benamputationer. I 2023 blev flere borgere med dårligt blodomløb, diabetes og fodsår behandlet med forebyggende karkirurgiske indgreb på Regionshospitalet Viborg, hvilket har resulteret i færre benamputationer sammenlignet med året før. Det oplyser regionen i en pressemeddelelse.
Regionsrådet har investeret ekstra 25 millioner kroner om året i forbedret karkirurgisk behandling og forebyggende indsatser.
Kapaciteten er blevet udvidet, og Viborg har nu en selvstændig karkirurgisk afdeling. Der er sket et fald i antallet af amputationer over de sidste fire år, og der er blevet udarbejdet nogle fælles retningslinjer for at sikre hurtig og optimal behandling af karkirurgiske patienter i regionen.
I 2022 offentliggjorde Region Midtjylland en analyse, der konkluderede, at flere patienter havde fået deres ben amputeret, selvom det kunne være undgået.
Regionen igangsatte et initiativ, der skulle styrke kapaciteten på det karkirurgiske område, og det er det, der nu viser positive resultater.
lgn
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.