OPDATERET: Fattigdommen er steget med 55.000 mennesker fra 2001 til 2006. SF kræver handling fra regeringen
16. APR 2009 14.06
De fattige bor især i yderkantsområderne og de større byer. I Københavns Kommune lever 60 indbyggere ud af 1.000 i fattigdom. Heraf har hver fjerde været fattig i mere end 3 år i træk kan man læse i AE's nye undersøgelse om fattigdom.
Fra 2001 til 2006 er antallet af danskere, der lever i relativ fattigdom, steget med mere end 55.000 personer, så der i 2006 var 271.000 fattige danskere. Dette svarer til en stigning på 26 procent. Når familier, hvori mindst én forsørger var studerende, udelades af beregningerne, var antallet af fattige i 2006 på 173.000 personer.
De 10 kommuner med flest fattige
København 59,9
Langeland 48,7
Tønder 44,7
Lolland 43,6
Albertslund 40,9
Ishøj 40,7
Morsø 40,2
Frederiksberg 39,7
Århus 38,1
Odense 37,9
De 10 kommuner med færrest fattige
Egedal 12,5
Dragør 15,8
Greve 17,2
Solrød 17,4
Vallensbæk 17,5
Allerød 17,6
Lejre 18,7
Skanderborg 19,1
Favrskov 19,5
Frederikssund 19,7
Tallene er per 1000 indbygger fra 2006
SF vil se handling fra regeringen
Syv ud af 10 kommuner på top 10-listen over kommuner med længerevarende fattigdom er udkantskommuner. SF’s kommunalordfører, Flemming Bonne, kræver handling og vil nu have den nye indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V) til at svare i Folketinget på, hvad regeringen har tænkt sig at gøre ved fattigdommen i yderkantskommunerne.
- Det er helt uholdbart, at regeringen bare lader danskerne i yderområderne sejle deres egen sø, siger Flemming Bonne, der selv er tidligere borgmester i Nakskov, der nu i form af den nye Lollands Kommune indtager en ikke glorværdig fjerdeplads på fattigdommens top 10.
Folketinget har netop modtaget en landdistriktsredegørelse fra regeringen, hvor ordet fattigdom ikke er nævnt en eneste gang. Det undrer Flemming Bonne.
- Vi står med en dårlig cocktail af afvikling i yderkantsområderne og en finanskrise, der har ført til store fyringsrunder i yderkantskommuner, så regeringen må da få en dårlig smag i munden, hvis der ikke snart sker noget, siger han.
Fra 2001 til 2006 er antallet af danskere, der lever i relativ fattigdom, steget med mere end 55.000 personer, så der i 2006 var 271.000 fattige danskere. Dette svarer til en stigning på 26 procent. Når familier, hvori mindst én forsørger var studerende, udelades af beregningerne, var antallet af fattige i 2006 på 173.000 personer.
De 10 kommuner med flest fattige
København 59,9
Langeland 48,7
Tønder 44,7
Lolland 43,6
Albertslund 40,9
Ishøj 40,7
Morsø 40,2
Frederiksberg 39,7
Århus 38,1
Odense 37,9
De 10 kommuner med færrest fattige
Egedal 12,5
Dragør 15,8
Greve 17,2
Solrød 17,4
Vallensbæk 17,5
Allerød 17,6
Lejre 18,7
Skanderborg 19,1
Favrskov 19,5
Frederikssund 19,7
Tallene er per 1000 indbygger fra 2006
SF vil se handling fra regeringen
Syv ud af 10 kommuner på top 10-listen over kommuner med længerevarende fattigdom er udkantskommuner. SF’s kommunalordfører, Flemming Bonne, kræver handling og vil nu have den nye indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V) til at svare i Folketinget på, hvad regeringen har tænkt sig at gøre ved fattigdommen i yderkantskommunerne.
- Det er helt uholdbart, at regeringen bare lader danskerne i yderområderne sejle deres egen sø, siger Flemming Bonne, der selv er tidligere borgmester i Nakskov, der nu i form af den nye Lollands Kommune indtager en ikke glorværdig fjerdeplads på fattigdommens top 10.
Folketinget har netop modtaget en landdistriktsredegørelse fra regeringen, hvor ordet fattigdom ikke er nævnt en eneste gang. Det undrer Flemming Bonne.
- Vi står med en dårlig cocktail af afvikling i yderkantsområderne og en finanskrise, der har ført til store fyringsrunder i yderkantskommuner, så regeringen må da få en dårlig smag i munden, hvis der ikke snart sker noget, siger han.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
