AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens

Faxe får 5,6 mio. kr. til at forbedre arbejdsmiljøet

Midlerne kommer fra Arbejdstilsynets arbejdsmiljøpulje og skal bruges til at øge trivslen og nedbringe sygefraværet i kommunen.

FAXE: Med 5,6 mio. kr. fra Arbejdstilsynets arbejdsmiljøpulje kan Faxe Kommune nu sætte ekstra fart på arbejdet med at styrke arbejdsmiljøet for kommunens medarbejdere.

Midlerne skal nemlig bruges til et projekt, som skal skabe mere nærvær, øge trivslen og nedbringe sygefraværet på tværs af kommunens afdelinger. Projektet har titlen "Nærvær i arbejdsmiljøindsatsen igennem lokal forankring og indflydelse" og skal bidrage til et mere bæredygtigt arbejdsliv, hvor forebyggelse, engagement og trivsel går hånd i hånd.

- Midlerne fra arbejdsmiljøpuljen giver os en vigtig mulighed for at investere langsigtet i vores medarbejderes trivsel og arbejdsglæde. Et godt arbejdsmiljø er afgørende - både for den enkelte medarbejder og for kvaliteten af den service, vi leverer til borgerne, siger Holger Spangsberg Kristiansen, kommunaldirektør.

Midlerne skal gå til to centrale indsatsområder, hvoraf det ene er forebyggelse og håndtering af sygefravær, herunder bedre data, nye værktøjer og et kompetenceløft af de lokale TRIO-samarbejder (leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant). Det andet område er arbejdstilrettelæggelse og planlægning, hvor medarbejdere i højere grad inddrages i blandt andet vagtplanlægning og organisering af arbejdet.

Arbejdstilsynets arbejdsmiljøpulje er en del af trepartsaftalen om løn- og arbejdsvilkår fra december 2023, hvor der samlet er afsat 216 mio. kr. over tre år til at forbedre arbejdsmiljøet i kommuner og regioner.

Kommuner og regioner, som har ansøgt i denne omgang, får alle besked om tildelte midler inden jul.

Flere kommuner og regioner har tidligere fået tildelt midler fra puljen til forskellige projekter. Heriblandt Region Syddanmark (8,8 mio. kr.), Høje-Taastrup Kommune (5,9 mio. kr.), Lolland Kommune (4,2 mio. kr.), Lyngby-Taarbæk Kommune (6,9 mio. kr.), Holstebro Kommune (4,7 mio. kr.), Herlev Kommune (13 mio. kr.) og Middelfart Kommune (6,6 mio. kr.). 

SRS

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/faxe-faar-5-6-mio-kr-til-at-forbedre-arbejdsmiljoeet

GDPR