De fem klynger er de sidste, som udvælges i den landsdækkende kampagne. I alt er der nu givet støtte til 29 landsbyklynger, fordelt over hele landet. Klyngerne får støtte til et udviklingsforløb, og flere hundrede ildsjæle er involveret i samarbejdet.
De fem nye klynger ligger i følgende kommuner: Silkeborg, Ringkøbing-Skjern, Næstved og Bornholm. To af klyngerne ligger i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Formålet med landsbyklyngekampagnen er at skabe bæredygtige rammer for livet i Danmarks landsbyer. Dels ved at understøtte de stedbundne potentialer og ildsjælenes frivillige arbejde. Og dels ved at fremme rammerne for lokale fællesskaber.
I udvælgelsen af landsbyklyngerne er der også lagt vægt på, at samarbejdet involverer flere lokale aktører - blandt andre lokalråd, skoler, idrætsklubber og foreninger, og at kommunen støtter op om projektet.
Tydelig effekt
Fem af de 29 landsbyklynger har tidligere deltaget i et pilotprojekt, hvor evalueringen af projektet ifølge Realdania tydeligt viser, at klyngerne skaber større sammenhold og udvikling i lokalområderne:
- 87 pct. mener, at klyngerne har styrket lokalsamfundenes evne til at samarbejde.
- 87 pct. mener, at klyngesamarbejdet har højnet deres evne til at se mere langsigtet på udviklingen af lokalområdet.
- 94 pct. peger på, at de vil anbefale et klyngesamarbejde til andre lokalsamfund.
Arbejdet i de fem nye klynger går i gang i løbet af de næste par måneder. I hver enkelt klynge skal der blandt andet etableres en styregruppe og findes en ekstern proceskonsulent.
Det næste halvandet år arbejder klyngerne med en proces, som skal munde ud i en fælles, strategisk udviklingsplan for klyngeområdet.
Kampagnen gennemføres af Realdania, DGI og Lokale og Anlægsfonden og løber frem til 2019. Læs mere på www.landsbyklynger.dk
Der er nu bevilget støtte til landsbyklynger i følgende kommuner:
Bornholm, Favrskov, Frederikshav, Faaborg-Midtfyn, Holstebro, Kalundborg, Langeland, Mariagerfjord, Norddjurs, Næstved, Odense, Randers, Rebild, Ringkøbing, Ringsted, Silkeborg, Skive, Svendborg, Syddjurs, Vejen, Vejle, Viborg, Aalborg
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.